Så er der kommet liv i Den Gl. Købmandsgård

Så er der kommet liv i Den Gl. Købmandsgård

8. juni 2014 - kl. 0:29 - af

Koebmandsgaard_600x250Frk. Grøn rykkede ind i Den gamle Købmandsgård den 1. juni med sin flotte blomsterforretning, og det sætter da sit præg på torvet udenfor, med alle de skønne planter, som hver dag bliver stillet ud. Frk. Grøn ejes af Anja Mose, og hun fortæller, at hun er blevet rigtig godt modtaget af sine kunder, som synes det er skønt at se, hvordan en forretning bare kan flytte over gaden til ny renoverede lokaler med masser af charme og hygge, og i ordets bogstaveligste forstand kan blive så blomstrende.

Sammen med Frk. Grøn er også restauranten ”Svogers” flyttet ind i Købmandsgården. Her er det Dennis Jensen, der er indehaver, og han fortæller om sin åbning den 6. juni, at vejret jo ikke var allerbedst, men alligevel var der en god stemning både ude og inde, også selv om menukortet hen over pinsen er meget begrænset.

”Vi starter efter pinse med vores ”rigtige” menukort, men vi skulle lige lære hinanden og stedet at kende, før vi ville kaste os ud i det store menukort, som kommer til at bestå af både kød, salater, smørrebrød og fisk. Kunderne bliver utilfredse, hvis de skal vente for længe på deres mad, så derfor har vi valgt denne løsning”, og som Dennis siger – ”hellere en god oplevelse, end 10 dårlige”. Dennis fortæller at restauranten dagligt har åbent fra kl. 11 til 22, men kommer der gæster i sidste sekund, er der også plads til det.

Sammen med Frk. Grøn og Svogers er også Home flyttet til det hyggelige miljø i Den Gamle Købmandsgård, og senere kommer også et is hus og en damefrisør til. Alt i alt bliver det et godt nyt indslag i Sæby midtby, til glæde for både byen og turisterne.

Froeken Groen Gaarden1 Gaarden Svogers Koebmandsgaard

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så er der kommet liv i Den Gl. Købmandsgård' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER