Forsyningen fremlægger endnu et flot regnskab

8. juni 2014 - kl. 0:01 - af

Forsyningen dybvad_600x250Generalforsamlingen i Frederikshavn Forsyning A/S godkendte onsdag den 28. maj 2014 årsrapport for 2013.

Samlet set viser regnskabet et overskud på 53 mio. kr. før skat, med en nettoomsætning på 551 mio. kr., aktiver for 3,6 mia. kr. og en egenkapital på 2,4 mia. kr.Årets resultat er opnået med uændrede eller nedsatte takster på alle områder i forhold til 2012. Det er stort set lykkedes at fastholde resultatet i forhold til 2012 på trods af væsentligt lavere takster for varme samtidigt med, at specielt forbrændingsafgifterne er steget betragteligt.

I 2013 er den samlede gæld steget fra 390 mio. kr. til 500 mio. kr. Stigningen på 110 mio. kr. i gælden skal ses i lyset af et meget højt investeringsniveau på omkring 212 mio. kr. Af større investeringer er der Tolne-Bunken vandledningen, der skal sikre vandforsyningen i Skagen. Her er der i det forgangne år investeret 35 mio. kr.
Til regnvandsledningen i Frederikshavn, der skal sikre mod oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl, er der i 2013 investeret 15 mio. kr. Begge projekter færdiggøres i løbet af 2014.
Derudover er der en lang række mindre investeringer bredt i koncernen, som i alt udgør 162 mio. kr.

Nedenfor fremstår årets væsentligste resultater samt aktiviteter inden for hvert selskab:

Frederikshavn Forsyning A/S
Moderselskabets eget resultat, det vil sige eksklusiv resultater i datterselskaber, udgør i 2013 et overskud på 5 mio. kr. mod et underskud på 3 mio. kr. i 2012.

Frederikshavn Forsyning Erhverv A/S
Selskabets resultat udviser et overskud på 0 mio. kr. før skat mod 1 mio. kr. i 2012:

  • Selskabet står for koncernens aktiviteter, som ikke er forsyningsvirksomhed
  • Der arbejdes fortsat efter aftalen med Frederikshavn Kommune om renovering af belysningsanlæggene i de tidligere Skagen og Sæby Kommuner for 25 mio. kr. i perioden 2010-2019.

Frederikshavn Elnet A/S
Selskabets resultat udviser et overskud på 4 mio. kr. før skat mod 9 mio. kr. i 2012.

Frederikshavn Elhandel A/S
Selskabets resultat udviser et overskud før skat på 0 mio. kr. mod 2 mio. kr. i 2012.

Frederikshavn Varme A/S
Selskabets resultat for 2013 udviser et underskud før skat på 2 mio. kr. mod et overskud på 11 mio.kr. i 2012. Resultatet skal ses i lyset af væsentlig lavere takst i størrelsesorden 19 mio. kr. i forhold til 2012.

Frederikshavn Vand A/S
Selskabets resultat for 2013 udviser et overskud før skat på 16 mio. kr. mod et overskud på 11 mio. kr. i 2012.

Frederikshavn Spildevand A/S
Selskabets resultat før skat for 2013 udviser et overskud på 29 mio. kr. mod 19 mio. kr. i 2012.

AVØ A/S
Selskabets resultat udgør et overskud før skat på 0 mio. kr. mod et overskud på 6 mio. kr. i 2012.

Resultaterne for både koncernen og datterselskaberne betragtes som tilfredsstillende.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Forsyningen fremlægger endnu et flot regnskab ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER