Ugens klumme:
Monarken

7. juni 2014 - kl. 0:20 - af

Soeren-Visti_600x250Udsigten er god i det bakkede landskab omkring Volstrup Kirke, men det er ikke for at nyde den friske luft og naturen, at Søren har gjort holdt her. Faktisk kommer han stort set aldrig på disse kanter, og det ville han heller ikke have gjort i dag, hvis ikke det lige var fordi han var ude at prøvekøre en knallert.

Næsten alle drengene i klassen har fået knallert i nogenlunde samme takt som de er blevet 15 år – ja nogen har endog haft den lang tid før, men her i sommeren 1972 må man først køre knallert på offentlig vej, når man fylder de magiske femten. Til gengæld er brug af styrthjelm ikke påbudt, så en sådan sikkerhedsforanstaltning er der ingen der bruger.

De mest almindelige knallertmærker blandt de unge er ”Puch” eller” Tomos” – varianter af stort set samme model, hvor Tomos´en dog er en billigere kopiversion produceret i Østeuropa. Det er larmende tregearsmodeller med fodgear, og de lader sig let tune til at køre noget mere end de tilladte 30 kilometer i timen. Der er en enkelt kammerat der har den lidt større og tungere knallert, den tyske Kreidler Florett, og endelig er der et par stykker, der har fået en de smarte japanske modeller, Zuzuki, Yamaha eller Honda, der er væsentlig mere teknisk avancerede end de noget bedagede europæiske maskiner.

Også enkelte af klassens piger har fået knallert: ”Puch Maxi” eller ”Ciao”, og en i parallelklassen har en af de spøjse ”Velo Solex´er”. Men ellers er de større drengeknallerter jo udstyret med langstrakte sadler, der gør det let at køre to på samme køretøj – hvilket kom de fleste af pigerne til gode, når klassekammeraterne skulle rundt til hinanden eller til fest i weekenderne.

Men Sørens knallert er anderledes. Den er større end en klassisk pigeknallert og mindre end de typiske drengeknallerter. Modellen er svensk og hedder ”Monark” – eller ”Chrescent”, som er skrevet med svungne bogstaver på den orange metal-lakerede maskine, som nu står på sin støttefod ved Sørens side. Motoren er en tysk 2-gears Sachs motor, med håndgear – sædvanligvis en pålidelig maskine, men den der er monteret på Monarken er nu alligevel gået i stå.

Mens Søren venter på, at der skal komme en mere motorkyndig person forbi, tænker han over situationen han er kommet i.

Han har i nogen tid gerne villet have en knallert som sine kammerater, men da han ikke er typen, der bryder sig om – eller interesserer sig for – at rode med motorer eller har lyst til at eksperimentere med gearing, udboring eller tuning af sit køretøj, så har han undgået de større modeller. Når hans valg så alligevel er faldet på en Monark, er det fordi en af hans lidt ældre fiskekammerater i en årrække har haft en sådan maskine, der altid har været særdeles driftsikker.

Så fornuften havde vundet over forfængeligheden, og da Søren fik nys om, at han kunne købe en god brugt Monark til rimelige penge, var det tiden at slå til. Pengene havde han over nogen tid sparet sammen ved at gå med Sæby Folkeblad hver onsdag, samt diverse løse småjobs når lejlighed bød sig.

Han betragter vidunderet ved siden af sig. En Monark har en almindelig sadel, der ligner en cykelsadel i lettere overstørrelse. Denne kan imidlertid vippes bagover, og herunder sidder så benzindækslet, idet det U-formede stel udgør benzintanken, hvor der er plads til ca. 3 liter olieblandet 4%  totakt benzin. Hjulene er forholdsvis små, men med brede dæk og kraftige blanke forkromede skærme. Knallerten er udstyret med affjedret for- og baggaffel, og den har faste fodstøtter og kickstarter, samt to gear med håndskifte. I forlygten er der monteret kilometertæller og speedometer, så man hele tiden kan orientere sig om, hvor meget man eventuelt kan klemme maskinen op over de lovlige 30 km/t.

Han havde fået tippet om at knallerten var til salg fra sin skolekammerat Jeppe, der netop selv havde fået en flunkende ny Puck 3-gear. Søren havde ikke penge til et sådant køretøj, og kunne ikke forvente den samme økonomiske støtte hjemmefra som Jeppe kunne få fra sine forældre, idet Jeppes far var en succesfuld handelsmand, med speciale i handel med grise med områdets større bønder.

Men Jeppe havde sin gang hos fiskerne på Sæby Havn, idet hans onkel var fisker, og her havde han kontakt med Flemming Høyer – en ung mand, et par år ældre end Søren og som selv var i færd med at følge sin families tradition indenfor fiskeriet. Og Flemming havde fået monarken i overskud, da han ikke rigtig brugte den mere, idet fiskeriet tog al hans tid, og den korte tur fra bopælen i Sæby Sydby og til havnen alligevel oftest foregik på cykel.

Prisen for Monarken var 1.600 kroner, men Flemming syntes lige at Søren skulle prøvekøre den først. Dette havde han så gjort, og turen var gået strygende: motoren havde spundet som en kat indtil han lige var endt her i Volstrup, hvor den pludselig uden varsel var begyndt at hakke i det, for til sidst at gå i stå – og nu vidste Søren ikke sine levende råd.

Lige som han var ved at komme til erkendelse af, at han nok skulle affinde sig med at trække knallerten hele den 6-7 kilometer lange vej hjem, var hjælpen imidlertid indenfor rækkevidde. En ældre mand i en ladvogn kan se drengens problem og tager holdt.

”Har du problemer, unge mand?” spørger han, og Søren sætter ham ind i situationen. ”Det er en Monark, kan jeg se”, siger manden: ”Jeg kender en der har sådan en maskine. Pålidelig svensker, der normalt aldrig giver problemer”. ”Har du prøvet at løsne ventilen øverst i tanken?”, spørger manden. Da Søren drejer på den runde ventil med den sorte gummipakning, der sidder øverst i det U-formede tankrør, helt oppe ved styret og speedometeret, høres en svag hvislen, idet der suges luft ind i tanken.

”Prøv at starte nu”, siger manden. Søren træder et par gange på kickstarteren og straks går motoren i gang som om intet har været hændt.

Den venlige mand fortæller Søren at ventilen altid skal stå åben, idet benzinen i det U-formede rør på grund af vacuum ellers ikke kan synke ned i bunden til benzinslangen og motoren – simpel fysik for begyndere, som Søren ikke havde været opmærksom på.

Søren takker manden mange gange, og kører tilbage til Sæby, hvor han med tilfredshed køber knallerten af Flemming Høyer for 1.600 kroner.

Knallerten kom til at tjene Søren med stor pålidelighed som dagligt transportmiddel i de kommende år. Samværet med kammeraterne – der altid foregik på knallert såvel i hverdagen som i weekenderne – blev betydeligt nemmere, og den mulige aktionsradius for de uundværlige fisketure kunne udvides til såvel Frederikshavn som Strandby.

Søren var således godt kørende, indtil han nogle år senere købte sin første bil hos Olav på Aalborvej – en sjov lille sag, nemlig en rød Simca 1000.

Han var i hele sin knallert tid kun udsat for et enkelt uheld af betydning – herom i den næste historie!

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme:
Monarken'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER