Det hele er gået i fisk og alle har fået pip

Det hele er gået i fisk og alle har fået pip

6. juni 2014 - kl. 18:35 - af

438 Hj¿rringvej - Google MapsPå Østervrå Ældrecenter har personalet forsøgt sig med at søge fonde, og sidste år blev det til penge fra Jerslev Sparekasse til indkøb af et akvarium.

Det blev forløber til en ”værre masse” aktivitet, for ingen havde forstand på akvariedrift. Der blev fyldt vand i, tømt vand fra og fyldt vand i igen. Beboerne blev spurgt til råds, og der kom mange kommentarer om det kommende ”akvariehold”, og hvilke typer fisk der skulle købes ind. Efter ca. et år med ”frem og tilbage” efter bedste evne fra personale og beboere, har de nu allieret sig med hjælp udefra, og der er kommet styr på alger og snegle.

Beboerne har været meget opmærksomme på pasning og fodring af fiskene. Der bliver set og kigget på farvestrålende fisk dagligt, og Ane Marie, der bor på 1. sal, kigger på dem hver dag, og holder øje med om fiskene har det godt og trives. Der er kommet mange smil på læben over den glæde og indlevelse fiskene har givet. Den stille og rolige bevægelser fra fiskene har også givet anledning til en del snak, da det minder om fortidens ”Pausefisk” fra TV, som nogle af beboerne kan huske.

Sidste forår havde flere beboere også talt om høns, og Ældrecentret fik lavet et ”Hønsehold”, og der blev indkøbt hønsehus og høns. Beboere og personale hjælper hinanden med at få lukket hønsene ud og ind – Ja hønsene lagde sågar æg – ”så de må da skisme trives”, som nu en gammel landmand kan udtrykke sig.

Vinteren over har hønsene været på ferie hos en hønseavler, og der skal i den kommende tid gøres klar til, at hønsene kan komme hjem igen til Østervrå Ældrecenter.

Så nu skal centret lige have fundet en hønsepasser eller to bland beboerne, der med hjælp fra personalet kan passe hønsene i denne sommer.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det hele er gået i fisk og alle har fået pip ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger