Embedslægen har ført tilsyn i plejeboliger

2. juni 2014 - kl. 11:41 - af

>Hvert år gennemfører Embedslægeinstitutionen et uanmeldt tilsyn i plejeboligenhederne rundt i Frederikshavn Kommune for at undersøge de sundhedsfaglige forhold. Formålet med tilsynet er at forbedre den sundhedsfaglige indsats overfor de ældre i plejeboligerne.

Tilsynet er også foretaget i 2013, og embedslægens redegørelse er fremlagt til drøftelse på Socialudvalgets møde den 4. juni som åben sag.

Tilsynet omfatter en lang række forskellige forhold, bl.a. hygiejne, ernæring, fysisk aktivitet, patientrettigheder, medicinhåndtering, bygnings- og indeklimaforhold m.v. Hvert målepunkt bliver belyst ved foreliggende instrukser fra Sundhedsstyrelsen og ved stikprøvekontrol. Resultaterne opgøres i en samlet tilsynsrapport.

Embedslægen har i 2013 foretaget tilsyn på 9 ud af i alt 14 plejesteder, nemlig Østervrå Ældrecenter, Ældrecenter Lindevej, Rosengården i Sæby, Søparken, Abildparken, Sæby Ældrecenter Øst, Drachmannsvænget og Ankermedet Aalbæk Ældrecenter. 5 plejeboligenheder (Dybvad Ældrecenter, Strandby Ældrecenter, Caspershus, Præstbro og Bangsbovej) var undtaget for tilsynsbesøg, idet der ikke var kritiske bemærkninger i tilsynet for 2012.

Embedslægeinstitutionen konkluderer overordnet, at der ved alle tilsyn er fundet fejl og mangler, som indebærer en risiko for patientsikkerheden. Dog konkluderes det, at  ved  4 ud af 9 plejeboligenheder indebar fejl og mangler en meget ringe risiko for patientsikkerheden. På 4 andre plejeboligenheder indebar fejl og mangler risici for patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler. Ved 1 plejeboligenhed fandt tilsynet dog alvorlige fejl og mangler, hvilket medførte et opfølgende tilsynsbesøg, hvor det imidlertid kunne konkluderes, at der var rettet fuldstændigt op på fejlene, og forholdende blev set som værende i orden og i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Overordnet opfylder plejeboligerne således de krav, Sundhedsstyrelsen fastlægger vedrørende vurdering og dokumentation angående borgernes sygdomme og handicap ved indflytning.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Embedslægen har ført tilsyn i plejeboliger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER