Politik: Stå fast og stå sammen, Venstre

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Kristian Andersen, folketingskandidat (V) i Nordjylland – tidl. VU-formand i Sæby.

Det er ikke det klassiske, solide landbo- og højskole-Venstre, der går i medierne med kritik af Venstres formand.

Det solide Venstre stod fast og stod sammen om vores formænd, når medierne drev heksejagt på Venstre og Venstres formænd. Det solide Venstre stod fast på, at det er os, der bestemmer vores politik og vælger vores formand.

Jeg ved det, fordi jeg har været med i Venstre i 30 år – og startede en VU-forening i Nordjylland på et tidspunkt, hvor Venstre stod til bare tre-fire procents opbakning blandt de 18-29-årige.

Det var i Sæbykredsen i Nordjylland, hvor landbo-Venstre og højskole-Venstre var normen. Hvor Bertel Haarder startede sin folketings-karriere.

Tre bund-solide Venstre-kommuner. Brønderslev, Dronninglund og Sæby.

Jeg har gjort turen med fra tiden, da Venstre var mindst – 19 mandater i 1987 – til i dag, hvor vi står som det selvfølgelige statsministerparti, når vælgerne sender Helle Thorning-Schmidt (S) ud af Statsministeriet – med mindre, vi selv river det ned, som har været opbygget gennem de seneste 20-30 år.

Guderne skal vide, vi var under pres adskillige gange.

Jeg var med, da Venstre med Henning Christophersen som finansminister, Anders Andersen som økonomiminister og senere Anders Fogh som økonomi- og skatteminister stod i spidsen for den økonomiske genopretning, da Anker Jørgensen (S) efterlod landet på afgrundens rand.

Vi fik alle tæskene for at stå fast på de besparelser, der reddede Danmark fra at synke helt til bunds. Vi reddede velfærdssamfundet, men blev beskyldt for at indføre den sociale massegrav. Vi kunne gøre det, fordi holdt fast ved Henning Christophersen, mens medierne nedgjorde ham for hans udseende og tildelte Schlüter æren for regeringens politik. Det var op ad bakke, men Venstre stod fast.

Jeg var med, da udenrigsminister Uffe Ellemann – meget ofte helt alene – kæmpede kampen for at holde Danmark som fuldgyldigt medlem af NATO, mens Socialdemokratiets svigtede, og de konservative følte, det var ubekvemt at Venstre stod fast for kampen for friheden. Det var op ad bakke, men Venstre stod fast.

Jeg var en del af uddannelsessystemet, mens venstrefløjen og diverse studenter- og lærerorganisationer brugte alle tænkelige midler til at nedgøre undervisningsminister Bertel Haarders bestræbelser på at løfte fagligheden og styrke det lokale selvstyre i et dyrt og stift uddannelsessystem. Det var op ad bakke, men Venstre stod fast.

Jeg var med, da Fogh og Løkke introducerede og gennemførte det frie sygehusvalg, som blev udlagt som en indførelse af amerikanske tilstande og syge, der aldrig blev behandlet.

Venstre er blevet stort. Så stort, at andre har ondt af det. Så stærkt og så dygtigt, at medierne skal gå langt ned i detaljerne for at kunne finde ”sager”, som kan knække Venstre.

Men vi kan meget hurtigt rive det ned, som det har taget mig og mange, mange andre 20-30 år at været med til at bygge op. Det kan ske lige nu.

Vores vigtige erfaring er, at Venstre bliver slået og distanceret, når vi ikke strenger os an. Som i 80erne, da Schlüter snuppede Statsministeriet for næsen af os. Som i 1998, da Nyrup med en historisk skræmmekampagne bevarede statsministerposten med det yderste af neglene, da vi ikke var dygtige nok til at føre kampagne.

Venstre skal strenge sig an. Hver dag og altid. Som Venstres formand gjorde det, da han var finansminister, mens finanskrisen eksploderede mellem hænderne på os. Som Venstres formand gjorde, da han satte stillingen ind på, at reformere efterlønnen – og alle de andre svære reformer – der skal sikre, at vi har varme hænder og kolde kontanter til fremtidens velfærd.

Jeg vil opfordre alle i Venstre til at huske, hvem vi er, og hvad vi kommer fra.

Venstre er Venstre. Vi er ikke til salg. Vi lader ikke andre definere vores politik eller vælge vores formænd. Det gør vi. Og har vi fejl, så taler vi om dem og retter dem – indendøre.

Det er det rigtige, solide Venstre, som vokser og med stolthed kan stå i spidsen for landet. Det er det Venstre, vi skal vise, vi stadig er. Vi ved, Venstre vinder, når vi står fast og står sammen, når vi er under angreb.