Nyt projekt vil skabe dynamisk musikmiljø i Nordjylland

Nyt projekt vil skabe dynamisk musikmiljø i Nordjylland

30. april 2014 - kl. 15:01 - af

LydkantenKulturalliancen og Det Musiske Hus har inviteret nogle af Danmarks bedste sangskrivere til at sætte gang i det nordjyske musikliv på en unik måde.

Projektet LYDKANTEN sender 8-10 sangskrivertalenter fra Nordjylland igennem et intensivt workshopforløb med nogle af Danmarks bedste sangskrivere. Disse workshops ender ud i seks koncerter på specielle venues i Frederikshavn og Hjørring kommune, der blandt andet tæller Frederikshavn Kirke, Sømandskirken i Hirtshals og Sæbygård Slot.

Koncerterne er arrangeret af lokale musikforeninger, og vil alle bære et lokalt præg.

Filmprojektet Filmmaskinen vil lave musikvideoer med talenterne under dogmet “at bruge byerne på en ny måde”. På den måde håber projektet på at kunne udvikle området på flere planer:

“Med LYDKANTEN vil vi sammentænke talent-, by- og communityudvikling i ét projekt og forhåbentligt skabe nye muligheder for både talenter, publikummer og arrangører”, udtaler projektleder Emil Sørensen.

Projektets coaches er de erfarne og succesfulde sangskrivere Christian Hjelm, Steffen Westmark og Michael Møller, der er kendt for deres fremragende soloprojekter og som frontmænd i henholdsvis Figurines, The Blue Van og The Mountains. De er alle fra Nordjylland og kommer “hjem” for at dele ud af deres viden om sangskrivning.

“Der skete ikke meget på musikfronten, da jeg boede i Sæby, så det er fedt at kunne være med til at bygge noget op”, siger Michael Møller, der spiller på Sæbygård Slot d. 3. oktober sammen med talenterne.

Ansøgningen til projektet skal sendes til ansoegning@lydkanten.dk inden d. 1. August kl. 12.00 og skal indeholde en beskrivelse af musikken og et lydeksempel.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyt projekt vil skabe dynamisk musikmiljø i Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER