Status på de første 100 dage<br>…

Status på de første 100 dage

7. april 2014 - kl. 7:41 - af

BirgitHansenSådan skriver Borgmester Birgit Hansen på sin hjemmeside: ”Mange gør brug af status efter de første 100 dage i deres politiske arbejde, og det vil jeg også gøre, da det er sund fornuft. Dels for at se tilbage, men primært for at sikre at kursen holdes.

Frederikshavn Byråd har taget ansvar. Trods forskellige politiske tilgange til udfordringerne mener jeg, at hele byrådet er i arbejdstøjet, og samarbejdsvillige ift. at tage ansvar og komme med løsninger på kommunens store udfordringer.

Hoved-Med (det kommunale samarbejdsudvalg) har tilkendegivet, at de også arbejder med. De ønsker reel indflydelse, men også at det politiske niveau tager ansvaret på sig. Herunder, at politikerne tager stilling til, hvilket serviceniveau vi kan og skal have.

Selvom vores kommune er fattig, har vi fortsat visioner og ambitioner for den. Der arbejdes målrettet i fagudvalgene med fortsat udvikling og bevidsthed om udvalgenes primære opgaver. Men for at sætte ekstra fokus på områder, har vi behov for andre fora, hvor vi kan komme i dybden med opgaverne.

Vi har på den baggrund nedsat nogle ad hoc udvalg, der skal arbejde med følgende områder:

  • Implementering af Ny Folkeskolereform – udvalget er godt i gang (arbejdsgrupper, studietur i Danmark, osv.)
  • Etablering af et ungebyråd – arbejdsgruppen har holdt sit første møde (form, tidsplan, koncept)
  • Fokus på vækst, bosætning og beskæftigelse – gruppen holder sit første møde i april
  • Boligpolitik – oplæg fra Center for Udvikling er lavet, og skal præsenteres for politikerne
  • Kultur tilskud – Gruppe nedsættes på tværs af partier, udvalg mm. (Målet er retning, gennemsigtighed og lettere procedurer ved ansøgninger)
  • Styrket Erhvervsvenlighed – Task force med henblik på erhvervsvenlighed. (Vi arbejder målrettet med én indgang ift. erhvervsservice)

Konkret:

  • Vindmølleplanen: Områder er taget ud, og de største møller skal på havet.
  • Der er afsat 750.000 kr. til en harmonisering af gågade taksterne
  • Projekt Filmmaskinen er blevet tildelt 400.000 kr.
  • Projekt samdrift af flere museale huse (Skagen Museum) – tildelt 1.5 mill.
  • Hal ved Nordstjerneskolen – Penge er frigivet
  • Projekt Landsbyer er kommet godt i gang
  • Renovering af Ørnevejen Skole til administrationsbygning er sat i bero

Retningen er sat:

  • Vi SKAL have genoprettet økonomien, og vi SKAL derfor tilrette udgifterne, så de passer med vores indtægter.
  • Vi SKAL have større fokus på kerne ydelserne – frem for alt andet.
  • Vi SKAL have kloge kvadratmetre – (Hvad har vi? Hvad kan sælges? Kan nogle flytte sammen? osv.)

Konklusionen er, set med borgmesterbriller, at de første 100 dage har været travle. Vi har nået ovenstående, men arbejdet i byrådet fortsætter til fordel for den kommune vi bor, arbejder i og holder af”.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Status på de første 100 dage
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger