
To måneder til start på 24timervedhavet
31. marts 2014 - kl. 10:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der arbejdes på højtryk med Sæbys nye løb.
24timervedhavet kan blive en løbs- og PR mæssig succes for Sæby by. Løbsudvalget har forberedt sig på at gøre oplevelsen ved strandpromenaden og Paradisjorderne til en uforglemmelig oplevelse for deltagerne.
Tænk sig at kunne hygge sig med vennerne i teltet på Paradisjorderne til musik og god mad, samtidig med at depechen blive løbet rundt på den 3,4 km lange rute af en af sine venner.
Der er nu knap to måneder til starten på løbet. Alle formalia er i orden og mange løbere roser initiativtagerne for den gode ide.
Det er oplagt at løbet kan blive et firma eller en gadefest, hvor de ansatte er sammen om at løse en fælles opgave, samtidig med de får motion.
Flere løbere er begyndt at træne på ruten. Fotografen snuppede i torsdags lærerne Anne Steffensen og Maria Thomsen på ruten ved strandpromenaden og Paradisjorderne. De har begge tilmeldt sig 6 timersløbet og glæder sig til denne udfordring.
Dette får du for dit startgebyr
- En unik og uforglemmelig løbsoplevelse
- Teltplads til eget medbragt telt
- Startnummer og elektronisk tidtagning
- Forplejning under hele løbet uanset antal timer
- Medaljer til alle
- Lodtrækningspræmier
- Specielt til singleløbere er der massage
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To måneder til start på 24timervedhavet' til en bekendt