Generalforsamling afholdt i Sæby Erhvervsforening

Generalforsamling afholdt i Sæby Erhvervsforening

27. marts 2014 - kl. 10:25 - af

Saeby generalforsamling_600x250Onsdag den 26. marts blev der afholdt generalforsamling i Sæby Erhvervsforening, som indeholdt en spændende rundvisning på Sæby Fiske-Industri. Brian Fabricius fra Hotel Viking er ny mand i bestyrelsen.

På generalforsamlingen for Sæby Erhvervsforening genopstillede Flemming Larsen fra Præstbro Maskiner ikke. I stedet kom Brian Fabricius fra Hotel Viking i bestyrelsen, som består af 10 medlemmer.

Formandens beretning
Formand for Sæby Erhvervsforening Leif Stiholt fortalte, at der i dag er 86 medlemmer af foreningen. Det er vigtigt, at erhvervslivet står sammen og bakker op om at skabe vækst og arbejdspladser i Sæby, og derfor vil foreningen i 2014 have fokus på at få flere medlemmer.

Han fortalte også om bosætningsprojektet Vækst Sæby, som har været et indsatsområde i 2013. Projektet har fokus på demografien i Sæby, som viser, at der om fem år vil der være knap 300 færre borgere under 39 år i Sæby, mens der vil være knapt 400 flere ældre borgere over 65 år. Det er derfor vigtigt at få trukket børnefamilier til området. En gruppe bestående af 12 lokalpersoner er gået i samarbejde med Udvikling og Erhverv fra Frederikshavn Kommune for at arbejde med Vækst Sæby. Her arbejdes der med at udstykke 200 nye byggegrunde og at tiltrække 600 tilflyttere. Pt. er der udstykket 16 nye grunde, hvoraf de 2 er solgt. Området bliver kaldt Strandager.

Leif Stiholt fortalte også om de nye erhvervsgrunde omkring Sæby. Sæby Erhvervsforening har i de sidste tre – fire år arbejdet på, at der skal udstykkes nye erhvervsarealer i Sæby området, og at der kommer erhvervsjord tæt på motorvejen. Foreningen har været i tæt dialog med Teknik og Miljø. Kommunen har haft forhandlinger med Naturstyrelsen omkring planlægning af erhvervsområder ved Trafikcenteret og ved Aalborgvej. Forhandlingerne lykkes, og områderne er nu udstykket.

Mange nye projekter i søen
Niels Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord, som er driftsorganisation for de tre erhvervsforeninger i Skagen, Sæby og Frederikshavn fortalte om arbejdet i Erhvervshus Nord, hvor han fremhævede nogle af de projekter, som blev sat i gang i 2013 og som fortsætter ind i 2014.

Erhvervshus Nord er sammen med Energibyen i Frederikshavn Kommune gået i gang med et større analysearbejde af vækstpotentialerne på energisporet, hvor det kystnære vindmølleområde ude for Sæby kan være et springbræt til at tiltrække producenter og underleverandører fra vindmølleindustrien. Et vækstområde som der potentielt er mange lokale arbejdspladser i. Vindmøllemarkedet er interessant for flere af de lokale virksomheder, som fx Nordmark Maskinfabrik.

Niels Christensen fortalte også om indsatsten for at bevare arbejdspladserne på Danish Crown. Energibyen, Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord arbejder med at sikre råvareleverancen blandt andet via etableringen af et biogasanlæg, som skal håndtere problemet omkring håndtering af gylle. Kommunen har samtidig indgået en partnerskabsaftale med Danish Crown, Fødevareforbundet NNF Nordjylland og Landbo Nord for at arbejde for produktionen af flere slagtesvin.

Et andet projekt, som startede om i 2013 er Nordjysk Erhvervsfremstød Norge, som har fokus på at skabe forretningsrelationer mellem de nordjyske og norske virksomheder inden for særligt den industrielle og maritime branche. En konsulent er ansat på fuld i projektet og til at besøge norske aktører for at afdække behovet for samarbejde med nordjyske virksomheder, som allerede har resulteret i konkrete samarbejder.

Endelig har et tæt samarbejde mellem Arbejdsmarkedscenteret og Erhvervshus Nord bevirket, at Frederikshavn Kommune er topscorer i regionen med jobrotationsprojekter i 82 private virksomheder på halvandet år. Det succesfulde samarbejde fortsætter i 2014, hvor der er fokus på at få et større udbud af faglært arbejdskraft til kommunens virksomheder.

Bestyrelsen i Sæby Erhvervsforening 2014:
Formand Leif Stiholt (IM Stiholt A/S), Jonna Lydbæk (Dybvad Stålindustri A/S), Kim Dybdahl (Dybdahl Erhvervstøj), Torben Schioldan (Nordjyske Bank), Brian Stenbro (B6 Gruppen), Brian Fabricius (Hotel Viking), Jacob Thorup Larsen (HjulmandKaptain – udpeget af Turisthus Nord), Brian Pedersen (Dansk Metalarbejderforbund – udpeget af LO), Ole Rørbæk Jensen (udpeget af byrådet) og Svend Sandager (Svend Sandager Aps – udpeget af Handelsstandsforeningen.)

Saeby generalforsamling

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling afholdt i Sæby Erhvervsforening' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger