Hos fiskehandleren må man lege med maden!

Hos fiskehandleren må man lege med maden!

25. marts 2014 - kl. 10:58 - af

Klostergydens Fisk_600x250_2En række fiskehandlere rundt i landet har i anledningen af festivalen ”Blåt Guld” endnu engang slået sig sammen om noget så sjældent som at forære blåmuslinger væk. Det er helt uhørt, men ikke desto mindre sandt. Man kalder det for Den Gyldne Madleg og i jeres lokalområde leger fiskehandlen Klostergydens Fiskesalg i Sæby med.

Over tre dage i april kan du hente to kilo muslinger med hjem fra din fiskehandler – kvit og frit. Alt du skal gøre, er at tilmelde dig Den Gyldne Madleg. Og det er der god grund til, for ud over at få to kilo blåmuslinger ganske gratis, så giver legen dig også mulighed for at invitere venner og familie på middag, så I sammen kan nyde de dejlige blåmuslinger, komme hinanden ved og få fedtede fingre. En portion blåmuslinger indtages nemlig som oftest med fingrene – og bevæbnet med masser af servietter.

Netop det har inspireret landets fiskehandlere til at sætte os alle sammen fri til at lege, med den måde vi skaffer maden til veje på. For at få fingre i de to kilo blåmuslinger skal man nemlig opfinde en muslingemiddag og have minimum tre gæster til at deltage!

Sådan leger du med
Du skal oprette en middag på blaatguld.ilikeapp.dk og invitere de folk, du har lyst til at spise muslinger sammen med. Når mindst tre af de inviterede har accepteret din invitation til muslingemiddagen, er de to kilo blåmuslinger dine. Men det er om at være hurtig, for muslingerne uddeles efter først-til-mølle-princippet, og selvom de glade fiskehandlere giver flere hundrede kilo blåmuslinger væk, så er det om at være vaks, for der er mange muslingeglade folk derude!

Du kan oprette din middag og invitere gæster frem til d. 2. april 2014. Er du en af de heldige, der får sikret dig en pakke med muslinger, skal de efterfølgende hentes hos den lokale fiskehandler mellem d. 8.-10. april.

Se hvilke fiskehandlere, der deltagere og opret din egen muslingemiddag her: http://blaatguld.ilikeapp.dk

Find inspiration til din muslingemiddag i fiskehandlernes opskrifthæfte, hvor 8 kokke giver deres bud på den ultimative blåmuslingeservering. Prøv blandt andet Lumskebugtens muslingesuppe med butterdejslåg eller hvad med en cremet risotto med blåmuslinger og syltet citron? Find opskrifthæftet her: http://blaatguld.dk/media/23206/opskrifthæfte_issuu.pdf

Om festivalen Blåt Guld:

  • Blåt Guld er en festival, der sætter fokus på blåmuslinger.
  • Festivalen fejrer den lille fyr med aktiviteter over hele landet i perioden d. 4.-13. april 2014.  Du kan se hele programmer på hjemmesiden blaatguld.dk
  • Bag Den Gyldne Madleg står foreningen Danmarks Fiskehandlere og Fiskebranchen.

Om blåmuslingen:
Blåmuslingen er et to skallet bløddyr, der finder overalt langs de danske kyster. Nogle kalder den for pælemuslingen og på latin hedder den Mytilus Edulis – Edulis betyder spiselig. Den lever lige så godt i saltvand som i brakvand, og derfor finder man blåmuslinger langt inde i de danske fjorde, hvor de samler sig i banker med op til 12.000 muslinger pr. kvadratmeter!

Når muslingerne i forårsmånederne formerer sig, sender hunnen sine op mod 12 millioner æg ud i vandet, hvor en lille del bliver befrugtet. Det befrugtede æg udvikler sig til en larve, som kan rejse hundredevis af kilometer, inden den slår sig ned og fæstner sig. For ikke at bliver ødelagt af bølger er blåmuslingen nemlig nødt til at sætte sig fast et sted – det kan være på en sten, en pæl under vandet eller på andre blåmuslinger.

Blåmuslingen ligner ikke et dyr, der bevæger sig ret meget, men en blåmusling kan sagtens flytte sig hen over havbunden. Den har nemlig en fod (ja, det hedder den), som den kan stikke ud af skallen og benytte, når den vil flytte sig. Det gå ikke ret stærkt, men fremad går det. Stærkt går det til gengæld, når blåmuslingen filtrerer vand og spiser plankton og alger. Når de små blåskallede vandrensningsanlæg går i gang, renser de op til 3 liter havvand i timen. Det svarer til, at muslingebankerne i Vadehavet filtrerer alt vandet i Vadehavet cirka hver anden dag.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hos fiskehandleren må man lege med maden!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER