
Tegning fra Sæby på 5.000 vandflasker
24. marts 2014 - kl. 14:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag den 24. marts kl. 8.15 blev årets motiv på drikkedunken fra Frederikshavn Forsyning A/S afsløret. Det er i år 5. gang Forsyningen laver en vandflaske med en ny børnetegning på.
Det er som sædvanligt hemmeligt, hvem der vinder, og det bliver først afsløret på dagen.
Hanne Lauritsen fra Forsyningen fortæller, at hun ikke er i tvivl om, at motivet på vandflasken, er to børn der er til gymnastik, så mon ikke også vinderen har tilknytning til gymnastikken.
Den heldige vinder blev:
Celine, som går i 2c på Sæbygårdskolen. Hun blev meget overrasket, da hun fik den glædelige nyhed og fik overrakt et gavekort til sin klasse.
Motivet på dette års vandflaske på 5.000 vandflasker, vil altså være med to børn, der er til gymnastik. Klassen fik et gavekort på 1.000 kr., og det kan 2c på Sæbygårdskolen så takke Celine for.
Nu er det spændende at se, hvad pengene skal bruges til.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tegning fra Sæby på 5.000 vandflasker' til en bekendt