Læs denne uges Finansbarometer lige her

21. marts 2014 - kl. 9:35 - af

250x600 Finans6SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Lav inflation og skrøbelig fremgang på boligmarkedet

Danmark

I sidste uge fik vi tal for inflationen. Inflationen i februar var lavere end forventet og endte på 0,5 % å/å, hvilket er et fald fra 1,0 % å/å i januar. Faldet skyldes først og fremmest, at priser på tøj og sko steg langt mindre end normalt i februar. Sidste år var stigningen på 7,7 %, men i år var stigningen på kun 2,4 %. Desuden steg huslejerne, som vægtes med ca. 20 % i det samlede forbrugerprisindeks, mindre end normalt i februar. Vi har derfor nedjusteret vores inflationsskøn i år til 1,0 %, hvilket stadig er lavt – også selvom det er højere end i 2013, hvor inflationen endte på 0,8 %.

Der kom også nye tal for betalingsbalancen i sidste uge, som i januar satte ny rekord. Set over de seneste 12 måneder er betalingsbalanceoverskuddet nu 136,3 mia. kroner. Overskuddet skyldes dels et betydeligt overskud på samhandlen med udlandet, men også et stort bidrag for løn- og formueindkomst fra udlandet, dvs. det afkast vi hiver hjem på investeringer i udlandet. Udover tal for betalingsbalancen kom der også nye tal for eksporten i januar. Tallene viste, at eksporten steg 1,1 % (sæsonkorrigeret) i forhold til december sidste år, hvilket er en pæn stigning. Dette bliver dog trukket ned af et betydeligt fald, når vi ser på perioden november-januar i forhold til august-oktober. Skal vi tage de positive briller på, så er der i øjeblikket fremgang på de danske eksportmarkeder, hvilken kunne indikere, at eksporten vil stige yderligere i den nærmeste fremtid.

Sidst men ikke mindst blev home’s prisstatistikker for huspriser- og ejerlejlighedspriser for februar måned offentliggjort. Home’s prisstatistikker er en pålidelig indikator for den helt aktuelle udvikling på boligmarkedet. Huspriserne steg 0,6 % fra januar til februar, når man korrigerer for sæson og måler som et tre måneders glidende gennemsnit. Prisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm var i februar 1.680.000 kr. og huspriserne er nu 1,8 % højere i forhold til samme måned sidste år. Selvom tallene dækker over regionale forskelle, så er det dog stadigvæk opløftende at se, at der er fremgang på boligmarkedet. Det ser ud til, at det værste er overstået, selvom fremgangen selvfølgelig stadigvæk er skrøbelig. De lave renter og den lidt højere økonomiske aktivitet er med til at trække priserne op. Vi forventer, at boligmarkedet vil fortsætte sin fremgang, når vi ser lidt længere ind i fremtiden, men at fremgangen stadigvæk vil være langsom. At boligboblen sprang har haft en enorm betydning for bl.a. det private forbrug, så forhåbentlig vil privat forbruget begynde at vokse lidt igen i takt med, at huspriserne vokser lidt. Betragtes ejerlejlighedsprisindekset, så steg det 0,9 % fra januar til februar, når man korrigerer for sæson og måler som et tre måneders glidende gennemsnit. Det betyder, at en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm nu koster 1.800.000 kr. i gennemsnittet. Over det seneste år svarer det til en stigning på 8,2 % og priserne er nu 16,8 % lavere end toppen i 2006. Især for ejerlejligheder er den overordnede prisudvikling trukket væsentligt op af prisudviklingen i København og Aarhus, der voksede hhv. 0,5 % og 1,8 % fra januar til februar.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER