Hvor føler du dig utryg i trafikken?

Hvor føler du dig utryg i trafikken?

17. marts 2014 - kl. 11:09 - af

Trafiksikkerhed_600x250– Giv dit bud på bedre trafiksikkerhed i Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune inviterer hermed alle borgerne i Frederikshavn Kommune til at fortælle, hvor i trafikken I føler jer utrygge. Hvad enten det er som fodgænger, cyklist, bilist eller andet, så er vi meget interesserede i at høre meninger fra alle egne af kommunen.

Undersøgelsen skal bruges til den kommende revidering af Frederikshavn Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2014-2020.

Borgerundersøgelsen er tilgængelig på kommunens hjemmeside i perioden fra den 17. marts til den 11. april.

Frederikshavn Kommune vil gerne have et samlet billede af dagligdagens trafikproblemer og dagligdagstrafikkens utrygge steder i Frederikshavn Kommune. Har du steder på vej- eller stinettet som du mener, kan udformes bedre til glæde for trafiksikkerheden og trygheden for dig, dit barn eller dine forældre, så smut ind på kommunens hjemmeside og giv dit besyv med ved at udfylde borgerundersøgelsen.

Tegn og tast på Internettet
For at komme til undersøgelsessiden, skal du klikke ind på www.borgeranalyse.dk/frederikshavn eller via www.frederikshavn.dk – Borger – By, Miljø og Trafik – Trafik – Trafiksikkerhed. På siden bliver du bedt om at indtaste alder, køn og de transportmidler, du benytter dig af. På et kort over kommunen indtegner du herefter de lokaliteter, hvor du mener, at trafikforholdene kan forbedres. Slutteligt skriver du dine kommentarer til, hvad det netop er, der bekymrer dig.

Vi ser frem til at få en masse interessante rapporteringer, så vi i høj grad kan tilrettelægge vores fremtidige trafiksikkerhedsarbejde med at øge trygheden i trafikken for borgerne i Frederikshavn Kommune. Det er meget vigtig viden at have med i et samlet overblik over trafikforholdene i kommunen.

For borgere, der ikke har adgang til Internettet, kan undersøgelsesskemaet afhentes hos Borgerservice i Frederikshavn, Skagen og Sæby.

Erfaringer med borgernes hjælp
Det er ingeniørvirksomheden Grontmij, der har udviklet det internetbaserede spørgeskema, der også har givet information til trafiksikkerhedsundersøgelser andre steder i landet.

Med borgerundersøgelsen fås der inputs fra en bred skare af borgere, der repræsenterer hele kommunen, alle typer transportmidler og forskellige tidspunkter at færdes på vejene på. Der fås således et godt billede af hverdagstrafikken og de problemer der altid følger med, men som kan forbedres, hvis man ved hvor problemerne opstår. Det er dermed ikke kun borgergrupper eller interesseorganisationer, der kommer til orde og får indflydelse, men alle borgere.

2 kommentarer til “Hvor føler du dig utryg i trafikken?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Hvor føler du dig utryg i trafikken?”

  • Jeg har brugt muligheden, og udfyldt skemaet med de ‘sorte’ steder’ (set fra mit synspunkt).

    Og ser det som en brandgod måde, at få rettet og udbedret, hvor behov er.

    Punkterne var:
    Generende brostensbelægning i hele midtbyen…Farligt kryds v, Super-Best/Aldi/Fakta…Farligt kryds v. indkørsel til bl.a Rema 1000, og Fakta…Farligt kryds v. indkørslen til Rådhuset fra rundingen Sæbygårdvej/Sæbygårdvej…

    Samtidig havde jeg skrevet til Jørgen Aakerberg, Akademiingeniør, og bedt om, at man prøvede at nedtone planerne om mere brostensbelægning, og i stedet lægge en vej, vi alle kan færdes på.
    Min glæde var stor, da han for et øjeblik siden svarede, at man havde vedtaget at lægge belægnings-sten i stedet for brosten.. i køresporet.

    Om man så har ‘hørt’ hele min forklaring om, hvor generende og ødelæggende…samt trafik-u-sikkert…brostensbelægningen er for os på El-køretøjer, cykler, barnevogne og kørestole…Og dermed fjerner brostenene i resten af midtbyen, håber jeg og mange andre, inderligt.

    Alle skal vel kunne færdes og kunne nyde den dejlige by, på lige vilkår.. ?

    Lene 🙂

  • Jeg har også brugt muligheden og kan da kun opfordre sæbynitterne til at gøre det samme….jeg har nogle af de samme punkter som Blomsten….vedr. brostensbelægningen i centrum, så er det så forfærdelig at køre på når man sidder i kørestol..så håber da inderligt at de brosten forsvinder helt….eller i det mindste at der bliver lavet kørespor…..tro det kunne være en øjenåbner for byrådet, hvis de prøvede at sidde i en kørestol og skulle bevæge sig rundt i Sæby for en dag…

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvor føler du dig utryg i trafikken? ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER