Ugens klumme: Mælk, Mytteri og Skæbnens ironi!

Ugens klumme: Mælk, Mytteri og Skæbnens ironi!

15. marts 2014 - kl. 1:09 - af

Soeren-Visti_600x250Der var ikke noget der på forhånd antydede, at der var noget særligt i gære denne tidlige søndag morgen i 1942 – men som i så mange andre af livets forhold, ligger historien i detaljen og i de små afvigelser fra normen.

Svend Sulbæk er på det tidspunkt karl hos Hans Andersen i Sulbæk, hvis ejendom kun ligger et godt stenkast fra hvor Svends bedstefar, Thomas Mortensen havde haft sin gård – og nogle få hundrede meter syd fra hans forældres, Valdemar og Johannes, lille husmandssted.

Som altid havde man på landet – næsten – fri om søndagen. Svend skulle kun lige op til hovedvejen med et par mælkejunger, indeholdende mælken fra Hans Andersens 7-8 køer. Det gjorde han hver morgen ugen igennem, og områdets bønder samlede så på skift de forskellige ejendommes mælkejunger sammen for at køre dem til mejeriet i Sæby. Senere på formiddagen kunne Svend så hente returmælken – skummet- og kærnemælk til dyrene – når jungerne kom tilbage fra mejeriet.

Svend har netop sat jungerne på plads i vejkanten og gjort sig klar til at køre tilbage til ejendommen, da han hører larm nordfra.  Mange hestehove og bestøvlede fødders trampen på Frederikshavnsvejens brosten kommer hastigt nærmere. Svend træder et par skridt tilbage – væk fra den smalle asfalterede cykelsti i vejkanten – og straks ser han årsagen til larmen. En stor kortege af tyskere i bred formation, der næsten fylder vejen i begge spor.

Her midt under krigen er tyskere selvfølgelig et almindeligt og dagligt syn, men det der undrer Svend, er retningen tropperne bevæger sig i. Sædvanligvis bevægede tyskerne sig fra syd mod nord, for at komme til Frederikshavn, hvor de i stort antal blev udskibet til Norge – men denne delegation bevægede sig i den modsatte retning. Mod Sæby.

Der var masser af fodfolk, enkelte biler og en del motorcykler med deres førere med hjelm og de lange jakker – og en masse hestetrukne køretøjer, herunder også et antal af herrefolkets karakteristiske feltkøkkener med fuld udrustning. Åbenbart en delegation magen til dem, Svend havde set masser af gange før, som sædvanligvis var på vej til nordpå til Norge. Men var det noget han bildte sig ind, eller var det som om nogle af disse soldater så mere kuede og sammenbidte ud, end det var normalt for værnemagtens styrker?

Efter at optoget havde passeret, gik Svend tilbage til Hans Andersens gård, for at holde resten af søndagen fri: han ville en tur til Sæby om eftermiddagen.

På cykelturen ad den sædvanlige rute på hovedvej 10 mod Sæby, kommer Svend lige før byen til en granplantage (der hvor det nuværende Hotel Viking ligger) – og her er der en uventet aktivitet. Hele tyskerdelegationen har gjort holdt og har lavet en midlertidig lejr. Svend undrer sig fortsat over hvad der mon kan være under opsejling – men får ingen svar den dag, da man heller ikke i Sæby har nogen fornuftig forklaring på aktiviteten.

Lejren var der i nogle dage, indtil den atter blev brudt op, og kortegen fortsatte sin tur sydpå.

Der gik nogen tid før Svend hørte nyt om optrinnet – og det var Onkel Theodor, der kom med en mulig – og sandsynlig – forklaring.

Der havde været ballade på havnen i Frederikshavn i dagene forud for hændelsen. Et større antal af de tyske tropper havde nægtet at gå ombord på det skib, der skulle fragte dem over Skagerrak til Norge. De var formentlig angste for at blive torpederet og sænket af fjenden undervejs – en frygt der var ganske velbegrundet, da en sådan skæbne havde overgået adskillige andre tyske skibe under krigen. Der havde været tale om et decideret mytteri – og rygterne gik på, at der havde været vilkårlige henrettelser af tyske menige, for at statuere et eksempel til skræk og advarsel for kommende troppetransporter.

Et antal af desertørerne blev ganske simpelt henrettet – men et større antal soldater med fuld oppakning var derefter tilsyneladende blevet sendt retur sydpå, for i stedet at blive udskibet fra Hals.

Onkel Theodors forklaring blev godtaget af folkene i Sulbæk som værende troværdig og sandsynlig.

Nogen tid senere kunne rygterne så fortælle, at der drev døde tyskere og adskillige heste i land på kyststrækningen mellem Aså og Hals. Der var ikke på den tid nogen troværdig dansk avis, der kunne be- eller afkræfte disse rygter, idet pressen var underlagt streng censur – ikke mindst når historierne gik værnemagten imod.

Men der var altså noget der tydede på, at mytteriet i Frederikshavn kun havde givet værnemagtens kuede soldater en stakket udsættelse af det uundgåelige.

Et eller andet sted var der åbenbart en allieret torpedo med de tyske soldaters navne på – og måske er vores skæbne netop i virkeligheden sådan skruet sammen, at den møder os i en forudbestemt form, uanset hvor meget vi spræller i nettet eller forsøger på at undgå den?

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens klumme: Mælk, Mytteri og Skæbnens ironi!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER