Vis flaget i kampen mod kræft<br>…

Vis flaget i kampen mod kræft

7. marts 2014 - kl. 11:36 - af

kraeftens_bekaempelse_vis_flaget_600x250”Vis flaget”. Sådan lyder sloganet igen i år for årets landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse, som foregår søndag d. 6. april. Alle de mange frivillige, som vælger at bruge en formiddag på indsamlingen, har hver deres grunde til at støtte kræftsagen. Kræftens Bekæmpelse i Sæby opfordrer til at melde sig til indsamlingen allerede nu.

Når det ringer på døren søndag den 6. april vil mange blive mødt af en indsamler med et personligt budskab på tøjet. Igen i år har Kræftens Bekæmpelse valgt at udstyre de mange indsamlere med et lille flag, hvor man kan skrive sin egen grund til at være med. Flaget kan hæftes uden på tøjet eller sættes på tasken.

”Nogen har mistet nære familiemedlemmer eller venner, andre vil gerne støtte forskningen og en del har selv haft kræft. Der er mange grunde til at støtte kampen mod kræft, og vores erfaringer fra sidste års landsindsamling viser, at det lille flag kan være med til at gøre indsamlingen mere personlig”, siger Ditte Knudsen, som er leder af landsindsamlingen i Sæby.

Flagene bliver udleveret sammen med indsamlingsbøtterne. Ditte Knudsen understreger, at det er helt frivilligt, om man vil vise flaget. Indsamlere, som ikke ønsker at bruge flaget, er også meget velkomne.

Kræftens Bekæmpelse har flest frivillige
Kræftens Bekæmpelse er landets største patientforening med omkring 470.000 medlemmer. Det er samtidig den forening, som har flest frivillige.

”Vi er meget stolte af den enorme opbakning fra danskerne. På indsamlingsdagen er flere end 30.000 frivillige i sving. Vores kamp mod kræft er helt afhængig af den hjælp og støtte, som vi får fra befolkningen. Vi får kun fem procent af vores midler fra det offentlige – resten samler vi ind blandt danskerne”, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.

”Uanset hvilken grund man har, håber jeg, at rigtigt mange vil bakke op om landsindsamlingen. Enten ved at give et godt bidrag på indsamlingsdagen eller ved selv at gå en tur med indsamlingsbøtten. Vi har åben for tilmelding nu. Man kan ringe til Ditte Knudsen 98461073 eller Jytte Christensen 98463273 fra Kræftens Bekæmpelse i Sæby”.

Alle kan melde sig som indsamler til årets landsindsamling. Unge under 18 år skal gå to og to, mens børn under 13 skal følges med en voksen.

Meld dig som indsamler på 7023 2012 eller gå ind på indsamling.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vis flaget i kampen mod kræft
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER