Generalforsamling hos Socialdemokratiet i Sæby

7. marts 2014 - kl. 9:57 - af

BirgitHansenPå en velbesøgt ordinær generalforsamling hos Socialdemokratiet i Sæby og Opland har bestyrelsen og de folkevalgte tillidsmænd, suppleret af folketingsmedlem Bjarne Laustsen, aflagt beretning for det forløbne år.

Landspolitik
2013 har som også 2012 været et år, hvor den socialdemokratisk ledede regering har ryddet op efter 10 år med borgerligt styre. Der er i løbet af 2013 vedtaget en skolereform og en reform af kontanthjælpsområdet.

På arbejdsmarkedsområdet blev der i maj måned vedtaget en midlertidig løsning til hjælp for de ca. 34.000 ledige, der, som alternativ til understøttelse, skulle på kontanthjælp.

I bestyrelsens beretning aflagt af formanden Per Hjortnæs Pedersen, konstaterer bestyrelsen, at sigtet med alle reformer er rigtig – ingen bliver eksempelvis bedre, mere glad og lykkelig af at blive parkeret på kontanthjælp. Derfor er alternativet, i form uddannelse og nyttejobs til kontanthjælpsmodtagere for at gøre dem arbejdsmarkedsparate, det rigtige.

En reform af folkeskolen er tiltrængt – alt for mange unge har forladt folkeskolen uden grundlæggende færdigheder til det videre uddannelsesforløb. Derfor er det rigtigt at sætte fokus på kvalitet og en dynamisk og varieret skoledag for vore børn. De glæder sig i socialdemokratiet til at se, hvordan den nye folkeskolereform bliver implementeret i Frederikshavn Kommunes skolevæsen.

Generalforsamlingen konstaterer, at det er hårdt arbejde at rydde op efter 10 års borgerligt styre, og at det ikke er noget regeringen bliver populær på. Meningsmålingerne er i bund – vælgertilslutningen til socialdemokratiet har som bekendt aldrig været mindre. Derfor var ønsket fra generalforsamlingen, at reformiveren det næste år stilles i bero, og at socialdemokratiets landspolitikere sammen med lokale tillidsmænd bruger energi og tid på at forklare vedtagne reformer. 

Lokalpolitik
Regionsrådsmedlem Jørgen Rørbæk Henriksen orienterede om arbejdet i Regionsrådet, her under at de nordjyske sygehuse klarer sig godt. Jørgen Rørbæk Henriksen oplyste, at han, som formand for det nye Sundhedshuset i Sæby, har skrevet kontrakt med den første læge, som vil bosætte sig i huset.

Ud over sundhed skal Jørgen Rørbæk i denne periode også arbejde med infrastruktur og transport.

Borgmester Birgit Hansen orienterede fra byrådsarbejde. Kassen er tom – Lars Møller og hans lokale regering har tømt kassen – som Birgit Hansen oplyste, er den gennemsnitlige kassebeholdning på 486 kr. pr. borger og nøgletallet for kassebeholdning er 1.000 kr. pr. borger. Det betyder at fokus for borgmesteren og det nye byråd er på økonomien – i 2014 er der i budgettet indlagt en besparelse på 58 mio. kr., og i årene fremover forpligtes alle udvalg til at spare minimum 3 %.

Udover økonomi konstaterede borgmester Birgit Hansen, at Frederikshavn Kommune er en grøn kommune, som vil alternative energiformer herunder også vindmøller på land og til vands. ”Vi vil blot ikke genere borgerne, så derfor har vi også været nødt til at droppe et par vindmølleområder på land. Vindmøllerne til havs 4 km fra land ud for Sæby er et godt projekt, som skaffer arbejdspladser, miljørigtig energi, som vi socialdemokrater bakker op om. Det siger sig selv, at der skal tages skyldig hensyn til miljø, sejlruter osv.”.

Samarbejdet i byrådet er godt. Alle er klar over den alvorlige økonomiske situation og arbejder godt sammen om at løse problemerne med økonomien samtidig med at det daglige arbejde skal passes.

Bestyrelsen
Ud af bestyrelsen trådte Per Toft Jensen på grund af tidnød. Nyvalgt til bestyrelsen blev Niels Felskov således, at bestyrelsen i dag består af:

Formand Per Hjortnæs Pedersen

Kasserer Ralf Steinmeier

Flemming Hvid Christensen

Karl Nielsen

Søren Kølster

Mogens Vestergaard Pedersen

Niels Felskov.

Til slut var der stor ros fra generalforsamlingen til de 4 ny- og genvalgte byrådsmedlemmer, borgmester Birgit Hansen, formand for socialudvalget Jørgen Tousgaard, medlem af økonomiudvalget Ole Rørbæk Jensen, medlem af teknisk udvalg Karl Falden samt regions-rådsmedlem Jørgen Rørbæk Henriksen. De arbejder hårdt og målrettet med den politiske dagsorden samtidig med, at de altid stiller op når partiforeningen kalder.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Generalforsamling hos Socialdemokratiet i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER