
Ingen katte i tønderne – ”desværre”
3. marts 2014 - kl. 14:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det ville bestemt også have været dyrplageri, men der var ingen katte i tønderne, da både børn og voksne slog katten af tønden i Voersåhallen søndag 2. marts. Lige knap 200 børn og voksne deltog med både liv og sjæl, og langt de fleste havde i dagens anledning klædt sig ud.
Den største gruppe var fra 0 – 6 år, og her blev børnene delt ud på to tønder. I den ene gruppe blev Emil Østergaard kåret til konge, mens Victoria Vinther blev dronning. I den anden gruppe havde Max Juul det store held, at han blev både konge og dronning.
I gruppen fra 7 – 9 år blev Erik Østergaard konge, mens Katrine Jørgensen blev dronning.
Fra 10 år og opefter blev Sebastian Christoffersen konge, mens lillesøster Charlotte Christoffersen blev dronning.
I voksengruppen løb to herrer med titlerne nemlig René Vestergaard som konge og Per Vognsen som dronning.
To drenge blev kåret som de bedst udklædte. Jannick Thomsen var udklædt som mumie, mens Lukas Kristensen var Indiana Jones.
Titlen som bedst udklædte voksen løb Charlotte Carlsen med.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ingen katte i tønderne – ”desværre”' til en bekendt