Tine Lilholt ved sine musikalske rødder

Tine Lilholt ved sine musikalske rødder

29. januar 2014 - kl. 11:14 - af

Tine LilhTine Lilholt er mest kendt for sine mange år som fløjtenist i Lars Lilholt Band. Nu kommer hun sammen med organist Søren Rasmussen til Volstrup Kirke med ”Klassiske Mosaikker” med værker for orgel og fløjte. Hun erklærer sin kærlighed til den klassiske musik, som altid har været en stor del af hendes liv, og nu vil hun og Søren dele den kærlighed med os.

Publikum sidder bænket i kirken. Lyden af orglet fylder det store rum. Nu sætter tværfløjten ind. Tonerne af Johan Sebastian Bachs ”Jesu bleibet meine Freude” daler ned over bænkerækkerne.

Klangen, kirkerummet og den klassiske komposition går op i en højere enhed. Tine Lilholt oplever, at musikken næsten spiller sig selv. Hun er formidleren på sin tværfløjte, men ikke hovedpersonen. Det er musikken. Og den får tårerne til at trille hos flere blandt publikum, kan hun se.

Det store rum
Der er langt fra en stor koncert med Lars Lilholt Band foran titusindvis af mennesker til en kirkekoncert med klassisk musik i Volstrup. Med rockbandet er alt forstærket op, og Tine Lilholt har lyden fra de øvrige musikere i sit formstøbte ”In-Ear”-monitorsystem. Til en kirkekoncert klarer fløjte og orgel opgaven uden anden forstærkning end kirkerummets storladne akustik.

”Det er fantastisk at spille i et rum, der giver så meget til musikken, og hvor jeg får så meget lyd foræret,” siger Tine Lilholt.

Som at komme hjem
Igennem alle årene har Tine Lilholt spillet både klassisk og rytmisk musik.
”Når jeg står i kirkerummet og spiller Mozart eller Bach på min fløjte, er det ligesom at komme hjem,” siger Tine, som nu giver koncert i Volstrup Kirke sammen med organist Søren Rasmussen fra Abildgård Kirke torsdag den 30. januar 2014 kl. 19.30. Gratis entré.

”Klassiske Mosaikker”
Titlen på koncerten er inspireret af den smukke mosaikrude i Abildgård Kirke, som også er benyttet som omslag på en CD, som de to har udgivet. Musikken spænder fra det meditative og melankolske til det sprudlende og livsbekræftende. For eksempelvis ”Elvira Madigan”-temaet af Mozart og hans ungdomssonate i C-dur, Johann Sebastian Bachs ”Jesu bleibet meine Freude” og værker af franske Gabriel Fauré og Alexandre Guilmant. Koncerten indeholder desuden en række værker for orgel.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tine Lilholt ved sine musikalske rødder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger