
Unge med ADHD får en nemmere hverdag med ny app
29. januar 2014 - kl. 9:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Det er lige til – vores unge har behovet for struktur og forudsigelighed og endeligt er der en elektronisk løsning, der er lige til at gå til, og som de unge synes er cool,” siger Janne Fabricius, leder af Villa Vivamus.
workflow-to-go® er en app og et netværksbaseret system der arbejder med de unge med autisme gennem information, kommunikation, motivation og dokumentation. Der er tale om et brugervenligt system: To dage efter systemet er oprettet, laver pædagogen Amanda på 27 år de første resultater. På under en time er de første dagsskemaer tilgængelige på Mette og Rikkes iPhone, to unge med autisme.
Mette scanner en QR-kode på vaskemaskinen, får sine informationer om at vaske tøj og sætter selv vasken over. Rikke læser sit dagskema, krydser de ting af der er klaret og har overblik.
”Normalt er vi skeptiske for IT-leverandører til denne målgruppe. Men workflow-to-go® er ikke IT, men en elektronisk og moderne metode til at gøre vores unge med autisme mere kompetente, motiverede og selvhjulpne. De er motiveret til at bruger den smartphone de allerede har, nu med workflow-to-go®
app på,” siger hun.
”Workflow-to-go® har opfundet noget, man egentligt forestiller sig allerede burde være opfundet.”, fortsætter Janne Fabricius.
Workflow-to-go blev oprindeligt udviklet af det danske firma Newish, som bl.a. har haft succes med app’en AkutDanmark, der var den næstmest downloadede danske app i en periode.
I samarbejde med sygehuse opstod Workflow-to-go, og selv om man taler om varme hænder der, er der iskold afregning, hvis det ikke fungerer. Hos Villa Vivamus anvendes løsningen af pt. ti brugere.
“De unge vi har på Villa Vivamus er meget sårbare og der skal meget lidt til, at de bliver stressede. På Villa Vivamus gør vi derfor meget ud af at hverdagen er forudsigelig, struktureret og genkendelig. Med workflow-to-go® vil de unge have mulighed for at have deres daglige struktur med på deres smartphone dag og nat.”
Med workflow-to-go® har de unge, forældre og personaler et moderne og fremtidssikret værktøj, der gør det muligt for alle parter at opnå de bedste løsninger – og så er den lidt cool.
Bostedet Villa Vivamus samarbejder med Newish omkring mobil-app’en, der opstod ud af mødet mellem behov og løsning, da stedet kunne se brugsværdien hurtigt, da de unge tog systemet til sig. De vil nu sammen arbejde for at få systemet udbredt til andre bosteder inden for det pædagogiske område.
Fakta:
– Villa Vivamus er en Privat Behandlingsinstitution for børn og unge med autisme og/ eller ADHD og komorbiditet.
– Navnet Villa Vivamus afspejler stedets holdning til livet, Villa Vivamus betyder ”while we live, let us live”.
– new’ish tilbyder workflow-to-go® som en mobilløsning til borgere og personale der har brug for støtte, lige der hvor de skal udføre en opgave.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Unge med ADHD får en nemmere hverdag med ny app' til en bekendt