Stor uvidenhed om nye nummerpladeregler

Stor uvidenhed om nye nummerpladeregler

27. januar 2014 - kl. 9:46 - af

Nummerplade_600x250Næsten hver anden dansker er ikke klar over, at der er kommet nye regler for, hvordan bilens nummerplader skal være sat fast.

Den 15. november 2013 trådte nye regler i kraft, der betyder, at nummerplader skal være sat fast med mindst to skruer. Kravet om skruer skal forebygge tyveri af nummerplader og gøre livet surt for de personer, der årligt står bag tyveriet af mere end 20.000 nummerplader.

En undersøgelse fra Codan Forsikring viser dog, at danskerne ikke kender de nye nummerpladeregler. Faktisk siger hele 46 % af personerne i undersøgelsen, at de ikke kender til de nye regler.

Er man fingernem, kan man selv skrue nummerplader fast. Skruerne kan gratis hentes på et af SKATs motorcentre, i Aalborg, Aarhus, Odense og Høje Taastrup, eller de kan købes hos diverse forhandlere at autoudstyr. Alternativt koster det nogle hundrede kroner at få professionel hjælp.

”Det er naturligvis bøvlet og tidsrøvende at skulle sikre sine nummerplader, men vi anbefaler bestemt vores kunder af få det gjort. Dels fordi det nu er et krav fra myndighedernes side, der på sigt kan ende med en bøde, hvis pladerne ikke er skruet rigtigt på. Og dels fordi det i sidste ende ofte er kunderne selv, der kommer til at betale de 1.180 kr., som et nyt sæt plader koster på grund af selvrisikoen på forsikringen,” forklarer Mads Foged ansvarlig for bilforsikring hos Codan Forsikring.

Er man så uheldig at miste begge nummerplader, må man ikke køre i bilen, før den er afmeldt og indregistreret på ny og har fået helt nye nummerplader.

Køn og alder spiller ind på kendskabet til reglerne
Mænd i halvtredserne er typisk de personer, der kender de nye nummerpladeregler bedst. Codans undersøgelse viser nemlig, at 59 % af mændene i undersøgelsen kender til de nye regler, mens kun 44 % af kvinderne har hørt om kravet til skruer i nummerpladerne.

Endelig er der også store udsving, hvis man kigger på alder. Blandt de 50 til 64-årige kender 63 % til reglerne, mens kendskabet er nede på blot 37 % blandt de 18 til 34-årige. I gruppen 35 til 49 år er tallet 56 %.

Heldigvis er der lidt tid at løbe på, før bilisterne risikerer en bøde. Først i november 2015 udløber fristen til at få skruet nummerpladerne ordentlig fast.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i alderen18-64 år i perioden 5.-11. december 2013.

En kommentar til “Stor uvidenhed om nye nummerpladeregler” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Stor uvidenhed om nye nummerpladeregler”

  • Retningslinierne er ret uklare. Man får ingen bøde før efter 15. nov. 2015, men loven er trådt i kraft, altså skal der være skruer med hætter på nummerpladerne, bedre metoder som limning eller popnitter er ikke lovlig. Synshallerne påtaler IKKE manglende skruer ved syn, selv om loven er trådt i kraft (jeg kender 4 biler, der er godkendt uden skruer og ingen påtale som
    evt. “betinget godkendt”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor uvidenhed om nye nummerpladeregler ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER