
Arkivfoto
Fra ord til billeder på Sæby Bibliotek…
27. januar 2014 - kl. 0:35 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Pensioneret journalist og mangeårige medarbejde ved Nordjyske Stiftstidende Ytta Smith, Sæby er udstillingsaktuel på Sæby Bibliotek.
I mange år var det skrevne ord den udtryksform læserne af først Vendsyssel Tidende og senere Nordjyske lærte at kende journalist Ytta Smith på. I de senere år er det billedkunst, der er blevet den foretrukne udtryksform.
Ytta Smith har interesseret sig for malekunsten i en årrække og tog sin først pensel i brug, da John Christensen, Løkken, en overgang underviste på aftenskole i Sæby. Derefter gik maleriet lidt i glemmebogen, for at blive taget op igen, da Ytta blev pensionist.
Hun er medlem af gruppen ”Paletten” i Frederikshavn. Hvor syv-otte kvinder mødes på Hånbækskolen hver onsdag aften for at male, lave keramik og sludre. I den forbindelse skiftede hun fra oliemaling til akryl, også fordi den hurtigt tørrende maling passer bedre til hendes temperament.
Ytta Smith har deltaget i flere kurser i Sæby og Frederikshavn. Størst betydning har Kunsthøjskolen på Ærø dog haft. I syv somre har hun været elev hos den engelske kunstner David Cobb, der er en af skolens eftertragtede undervisere.
Ytta Smith har udstillet forskellige steder og også fået malerier antaget på censureret udstilling i Aalborg. I den kommende tid kan nogle af hendes billeder opleves på Sæby Biblioteks vægge.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fra ord til billeder på Sæby Bibliotek...' til en bekendt