Byråd udpeger repræsentanter<br>…

Byråd udpeger repræsentanter

27. januar 2014 - kl. 13:14 - af

byraadet_logo_600x250Byrådet skal på sit møde onsdag aften udpege en lang række repræsentanter i diverse bestyrelser, udvalg og nævn. En række af disse vedrører Sæby og omegn.

Bl.a. skal der i henhold til interessentskabskontrakten for Sundhedshus Sæby I/S udpeges 2 byrådsmedlemmer og 1 suppleant til bestyrelsen. Interessentskabets formål er at eje og drive et sundhedshus med henblik på udlejning i overensstemmelse sundhedslovens bestemmelser til kommunale og regionale sundhedsaktiviteter.

Byrådet skal også udpege 1 medlem – gerne med lokal forankring – til Sæby Erhvervsforening, hvis bestyrelse består af indtil 10 medlemmer. Erhvervsforeningens formål er at formidle samarbejde mellem erhverv, offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer samt kommunen, så der fremstår en god beskæftigelse i Sæby og omegn.

Turistforeningerne for Skagen, Frederikshavn og Sæby er blevet lagt sammen. Byrådet skal udpege 1 medlem til foreningens bestyrelse. Her arbejdes på at fremme Frederikshavn Kommune som turistmål og bidrage til økonomisk vækst inden for turisterhvervet.

Foreningen Sæby City Management skal have udpeget 2 byrådsmedlemmer. Her ledes bestyrelsen af op til 15 medlemmer. Foreningens formål er at mobilisere og organisere myndigheder, institutioner, virksomheder, organisationer og personer, hvis opbakning og ressourcer er nødvendige for at skabe udvikling eller at realisere et banebrydende projekt med henblik på udvikling af Sæbys identitet og attraktivitet bl.a. med det formål at tiltrække talenter, projekter og virksomheder.

Ikke færre end 3 byrådsmedlemmer skal udpeges til Sæby Jernvandskur, hvis bestyrelse er på 5 medlemmer. Jernkilden blev fundet i 1883 og fungerer i dag som turistattraktion.

Til Nic. Nellemanns Fond, som drives af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, skal der ifølge fundatsen være mindst 2 personer, der er uafhængige af stifteren og andre bidragydere. De kan udpeges af byrådet og Advokatrådet. Til byrådsmødet indstilles, at byrådet udpeger 1 medlem, og bestyrelsen ønsker helst et medlem, som brænder for haven og bosat i Sæby. Fondens formål er bl.a. at eje ejendommen ved Nellemanns have og sikre, at det tilhørende område fungerer som attraktiv natur med adgang for offentligheden.

Fonden Sæby Svømmebad har en bestyrelse på 5 medlemmer – heraf 1 byrådsmedlem. Fondens formål er at drive Sæby Svømmebad ved udlejning til skoler og uddannelsesinstitutioner, idrætsforeninger m.fl., hvis aktiviteter knytter sig til et svømmebad, og desuden skal der være adgang for publikum i almindelighed mod betaling af entré.

Ligeledes skal der udpeges 1 byrådsmedlem til Den selvejende institution Sæby Fritidscenter, hvis bestyrelse består af 7 medlemmer. Fritidscentrets formål er opførelse og drift af bygninger i Sæby med vandrerhjem og tilvejebringe idræts- og fritidsaktiviteter samt forsamlingslokaler. Til den selvejende institution Østervrå Idræts- og Kulturcenter har byrådet ret til at udpege et medlem, hvilket der lægges op til på det forestående byrådsmøde. Foreningens formål er at drive en kombineret idræts- og svømmehal samt et kultur- og forsamlingshus fortrinsvis til brug for landsdelens beboere og foreninger.

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Byråd udpeger repræsentanter
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER