
Gospelgudstjeneste med konfirmander fra Sæby Skole
24. januar 2014 - kl. 8:39 - af Henrik Christensen
Tirsdag den 28. januar er der gospelgudstjeneste i Sæby Kirke. I løbet af dagen vil konfirmanderne øve sig på en række gospelsange, under ledelse af Joachim Hejslet.
Efter at have øvet sig på disse meget livsbekræftende sange, og efter at have haft en tiltrængt og velfortjent pause, medvirker konfirmanderne som kor og forsangere ved gospelgudstjenesten om aftenen kl. 19.00.
Her vil Joachim Hejslet med band spille, både når koret synger alene, og når der bliver sunget i fællesskab.
Gudstjenesten er naturligvis åbenfor alle, og er ikke forbeholdt en særlig aldersgruppe, selv om det fortrinsvis er unge mennesker, der medvirker.
Der er gospelgudstjeneste igen den 25. februar, hvor det er konfirmander fra Sæbygårdskolen, der medvirker.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gospelgudstjeneste med konfirmander fra Sæby Skole' til en bekendt