De mest innovative virksomheder fundet

De mest innovative virksomheder fundet

23. januar 2014 - kl. 11:38 - af

SONY DSCDe tre lokale semifinalister i Region Nordjyllands innovationskonkurrence TAG FAT er Klostergydens Fisk, Offshore and Marine Contacts ApS og NBE Production A/S.

De tre semifinalister er fundet blandt 11 nominerede, som alle har svaret på spørgsmål om innovation i en undersøgelse fra COWI. Her var det Klostergydens Fisk, Offshore and Marine Contacts ApS og NBE Production A/S, som scorede højest og derfor skal dyste om titlen, som kommunens mest innovative virksomhed.

Niels Christensen, erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord siger.

– Vi havde en flot regional vinder i Vestergaard Marine Service sidste år, og vi har nu tre gode kandidater, der forhåbentligt kan få sejren til vores område igen. Innovation er yderst vigtigt, fordi det er med til at udvikle virksomhederne og deres konkurrenceevne, som er helt essentielt på et globalt marked. Vi er derfor glade for, at regionen sætter fokus på innovation med denne konkurrence, siger han.

NBE Production A/S i Østervrå har lavet træpillefyr siden 2000 og har i dag omkring 10 procent af verdensmarkedet.

– Vi arbejder med innovation på utrolig mange felter. Det er ikke kun med hensyn til udvikling af produkter, men også måden vi forsøger at påvirke vores marked, og som vi arbejder med medarbejderinvolvering. Vi er en fleksibel virksomhed, der har nogle meget åbne og autonome processer, som tillader innovation. Den innovative tilgang er vigtig, for ellers ville vores produktserie på et tidspunkt blive overhalet af konkurrenternes. Vi skal hele sørge for at have et optimalt og driftssikkert produkt, som er tilpasset vores kunders ønsker og behov, siger Jesper Krøger Lemme, adm. direktør i NBE Production.

Offshore and Marine Contacts (OMC) i Frederikshavn foretager inspektioner på offshoreinstallationer og har udviklet inspektionssoftwaren SafeEx, der optimerer hele processen.

– Innovation for os er, når vi uden at gå på kompromis med sikkerhed kan levere et produkt, som gør dagen lettere for vores kunder, og som de ikke har set før, siger Rene Larsen, CEO for OMC Group og managing director for datterselskabet SafeEx .

Klostergydens Fisk i Sæby er en kvalitetsfiskebutik, som også leverer friske fisk direkte til kundernes dør.

– Når vi tænker innovation, så er det vores internetbutik og levering direkte til kundens dør, som vi startede for et års tid siden, der skal promoveres og være større. Vi har dækket Nordjylland af, men vi vil gerne udvide og dække hele landet, siger Helene Aaen fra Klostergydens Fisk.

Den endelige vinder blandt de tre semifinalister bliver kåret på Frederikshavn Erhvervsråds bestyrelsesmøde den 30. april. Vinderen skal møde finalisterne fra de andre nordjyske kommuner i den regionale finale den 15. maj i Europahallen i Aalborg.

 

Om TAG FAT 2013
Region Nordjylland lancerede i 2012 kampagnen TAG FAT. Formålet er at sætte spot på regionens mest innovative virksomheder – og på innovation som drivkraft til vækst. I Tag Fat – kampagnen får virksomhederne de rette værktøjer til at arbejde med innovation. Gennem konkurrencen spørgeskemaundersøgelse får de testet deres virksomheds innovationskapacitet og i en rapport får de kortlagt styrker og svagheder, så der er noget at arbejde videre med. Læs mere her: www.tag-fat.dk

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'De mest innovative virksomheder fundet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger