Ny fodboldtræner i Lyngså Boldklub

Ny fodboldtræner i Lyngså Boldklub

22. januar 2014 - kl. 9:38 - af

IMG_5708_600X250– Jeg tror på, vi har gjort noget af et scoop ved at ansætte så ung en træner som Christian Jensen. Jeg tror også på, vi nok skal få et godt samarbejde med ham. Vi har valgt en ikke spillende træner, da vi har mange unge spillere i klubben, mener vi, det er det bedste for os.

Disse ord kommer fra bestyrelsesmedlem Ib Thomsen, og han har ret i, den nye træner er ung. Han er bare 26 år. Navnet er Christian Jensen, og han er bosat i Præstbro, men han kommer oprindeligt fra Aalborg.

Christian Jensen har spillet i Dall-Ferslev I.F. både som ungdoms- og seniorspiller i serie 3 regi. Han har valgt at være ikke spillende træner, da han har en del sportsskader, som han aldrig rigtig er kommet over, fra sin tid som aktiv fodboldspiller..

– I Lyngså skal der trænes tirsdage og torsdage fra 19 – 20.30. I weekenderne, når der spilles kampe, vil jeg så vidt muligt forsøge at følge begge seniorhold, fortæller klubbens nye træner.

Claus Jensen afløser Kasper Kristensen, der har valgt at prioritere kone og to små drenge højere. Kasper Kristensen er bosat i Voerså og fortsætter med at spille fodbold som aktiv i Voerså I.F.

– Vores målsætning i år er at stabilisere begge vores herreseniorhold, der for tiden spiller i serie 5 og 6. Vi lægger blødt ud lørdag 8. februar 13.30 for både dame- og herreseniorerne. Her er nye som gamle spillere velkomne, og efter træningen byder klubben på en rigtig god gang varm suppe i klubhuset. Herefter går det løs på banerne både tirsdage og torsdage. Holdleder for serie 5 bliver Michael Møller, mens undertegnede og Poul Erik Ottosen deles om tjansen vedrørende serie 6, siger Ib Thomsen.

Dameholdet får også ny træner, og det er Anders Thomsen, der er seniorspiller i klubben. Han afløser Michael Møller.

IMG_5712_400X600

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny fodboldtræner i Lyngså Boldklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger