Ny privat dagpleje starter i Sæby til sommer

Ny privat dagpleje starter i Sæby til sommer

20. januar 2014 - kl. 0:12 - af

E biller_600x250Den 2. juni starter Maria Krogh Lehmann en ny privat dagpleje i byen med plads til 5 børn, og som navnet måske fortæller, ligger den på Elisabeth Billes Vej 1 i Sæby.

Hos E. Billerne er trygge rammer i højsædet, og det hele foregår i barnets tempo med plads til masser af hygge og leg. Rammer, som vil være skabt omkring omsorg, faste rutiner og hjemlige omgivelser, hvor tingene sker på børnenes præmisser.

Børnene vil få en hverdag med fællesskab og aktiviteter så som, højtlæsning, sang og leg, men der vil blive lagt stor vægt på at komme ud i den friske natur, en tur i skoven, ned til ænderne eller en dejlig dag i haven, samtidig med der bliver lagt stor vægt på selvstændighed.

Maria Lehmann er født i 1986 og opvokset på Sættravej i Sæby. Hun blev udlært som salgsassistent i SuperBrugsen i 2008, og har efterfølgende været ansat hos bl.a. Inspiration i Frederikshavn, og i Børnehaven på Stationsvej for en kortere periode. Det var her hun fik ideen til selv at starte en privat dagpleje og blive dagplejemor, da hun altid har været meget glad for børn.

Sammen med sin mand Karsten har Maria to børn, Lærke fra april 2012 og Lykke fra november 2013.

Hun fortæller om sin grund til at starte for sig selv: ”Jeg har i længere tid gået med tankerne om at starte som privat dagplejer, og efter Lykkes fødsel besluttede jeg mig for, at det skulle være, da det uden tvivl er den rette “hylde” for mig. Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage bl.a. Laurits og Lykke, når jeg starter den 2. juni”.

Du kan kontakte Maria på e-mail: maria@ebillerne.dk eller på tlf. 2467 0345.

E Biller_400x600

En kommentar til “Ny privat dagpleje starter i Sæby til sommer” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ny privat dagpleje starter i Sæby til sommer”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny privat dagpleje starter i Sæby til sommer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger