Anne og Peter topper navnelisterne

Anne og Peter topper navnelisterne

18. januar 2014 - kl. 0:20 - af

1. januar 2014 var Anne det mest benyttede pigenavn i Danmark, mens Peter toppede hos mændene. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.

47.007 kvinder hedder Anne efter en nedgang på 231 fra året før, mens 49.811 mænd hedder Peter, hvilket er 269 færre end 1. januar 2013.

Magnus og Emma topscorere hos de yngste
Inddeler man befolkningen i 10-års aldersgrupper, ligger Anne og Peter ikke et eneste sted i toppen. Blandt de 1-9-årige er topscorerne Emma, som udgør 2,3 pct. af pigerne i denne aldersgruppe, og Magnus med 2,1 pct. af drengene.

Blandt de 10-19-årige piger er Julie det mest brugte navn med 2,7 pct., og blandt drengene er Frederik nummer et på listen med 3,0 pct.

De ældste hedder oftest Anna og Hans
Selvom Anne ikke er i toppen af en eneste af 10-års aldersgrupperne, så tager det nært beslægtede Anna førstepladsen hos de ældre kvinder. Blandt kvinder på 100 år og derover hedder 6,5 pct. Anna, mens Hans er det mest brugte navn blandt mændene i aldersgruppen med 5,8 pct.

Når man ser på de 90-99-årige er det de samme to navne, der er dominerende. 5,2 pct. af kvinderne i aldersgruppen hedder Anna, og 4,8 pct. af mændene hedder Hans.

Du kan læse mere om den danske befolknings navne i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 23, som er udkommet i dag.

Kilde: Danmarks statistik

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Anne og Peter topper navnelisterne ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger