Læs denne uges Finansbarometer lige her

Læs denne uges Finansbarometer lige her

16. januar 2014 - kl. 0:01 - af

250x600 Finans4SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.

Fald i antallet af tvangsauktioner og konkurser i 2013

Danmark

I løbet af ugen udsendte Danmarks Statistik nye tal for antallet af tvangsauktioner og konkurser – både for december og for hele 2013. Tallene viser, at der i 2013 var 4.493 tvangsauktioner (sæsonkorrigeret) og 4.993 konkurser (sæsonkorrigeret), hvilket svarer til et fald på hhv. 12 % og 8 % i forhold til 2012. Derudover er antallet af tvangsauktioner i 2013 på det laveste niveau i 4 år, mens antallet af konkurser er det på det laveste niveau i 5 år.

I løbet af ugen offentliggjorde Danmarks Statistik også nye tal for udviklingen på boligmarkedet frem til oktober sidste år. Tallene viser, at huspriserne på landsplan steg med 2,3% fra september til oktober – mens priserne på ejerlejligheder steg med 1,0% i samme periode. Målt som et 3-måneders gennemsnit, så er huspriserne over det seneste år steget med 2,4%, mens priserne på ejerlejligheder er steget med 8,6%. Det er positivt, at både huspriser og ejerlejlighedspriser er stigende både henover måneden og over det seneste år. Dog er fremgangen stadig skrøbelig, idet prisvæksten på huse skal ses i lyset af prisfald i de foregående tre måneder.

Der blev også udsendt nye tal for inflationen frem til december 2013, som var på 0,8 % i forhold til samme måned året før. Også for hele 2013 var inflationen 0,8 %, hvilket er det laveste niveau siden 1953. At inflationen er lav er et tegn på, at vi ikke er kommet os over krisen. Arbejdsløshed og ledig kapacitet betyder, at ansatte har svært ved at kræve lønstigninger, og butikker og producenter har svært ved at sætte priserne op. Men prisstigningerne blev trukket ekstra meget ned i 2013 af nogle mere midlertidige faktorer. Vi fik afskaffet fedtskatten, vi fik et fald i energipriserne, og der var et meget stort fald i den opgjorte pris for transportforsikringer. De ting kommer ikke til at gentage sig her i 2014, hvor inflationen derfor bliver noget højere.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læs denne uges Finansbarometer lige her ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER