
Flot start på dette års fiskesæson…
16. januar 2014 - kl. 15:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fiskesæsonen i Sæby Å blev ”skudt” i gang onsdag aften kl. 24. Her var der mødt 9 medlemmer op fra den nystartede Sæby Sportsfisker Klub, 7 seniorer og 2 juniorer, og der er ind til nu fanget mange fine fisk, så en flot start på sæsonen.
Da SaebyAvis ringe til Jesper Christensen, torsdag kl. 12, sad han sammen med ca. 15 lystfiskere og spiste varm suppe, inden det igen går løs med fiskeriet.
Humøret var højt, og det forstår nok kun en lystfisker, der trodser vind og vejr, men ind til nu var Rene K. Hansen dagens mand. Han havde, igen, fanget den største fisk, en Steelhead. For den uvidende, kan vi oplyse at det er en havgående regnbueørred. Den var 63 cm og Rene fortæller: ”Den blev fanget i første kast, som blev foretaget i åen nær kirkegården, og nej, jeg har ikke været med fra kl. 24, så jeg er rigtig stolt”.
Rene Hansen har i tidligere (oktober 2013) fanget en stor fisk, en dansk laks, som er en sjælden gæst i Sæby Å.
Allerede i 3. kast bed laksen på Rene’s sorte flue og en dramatisk fight begyndte.
Heldigvis fik han hjælp af Henrik Larsen og Christian Rasmussen til landingen af denne flotte fisk. Fisken var 80 cm og vejede 4,13 kg.
Laksen er en sjælden gæst i Sæby Å, men hvert år bliver der landet laks i åen.
”Nu ser vi frem til en forhåbentlig forrygende fiskesæson med masser af fisk, og som det ser ud nu, er der masser af fisk”, slutter Jesper Christensen, inden han og de andre igen bevæger sig ud i det ”dejlige” nordjyske vintervejr.
Se en lille privatoptaget video af dagens fangst her.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Flot start på dette års fiskesæson...' til en bekendt