Lilholt bliver hovednavn til Dybvad Open Air

Lilholt bliver hovednavn til Dybvad Open Air

23. december 2013 - kl. 0:19 - af

Når Dybvad Open Air den 2. august næste år kan fejre sit 10-års jubilæum, bliver det med selveste Lars Liholt Band som hovednavn – et band, som arrangører og publikum længe har ønsket at se på den store scene i Dybvad. Lilholt og co. bliver dermed det første af de fem navne, som Dybvad Open Air kan offentliggøre til jubilæumskoncerten – og de næste følger hen over vinteren.

– Da vi afholdt vores første koncert i Søparken i 2005 (med Smokie, Bamses Venner og Moi Caprice) lå vi i konkurrence med Lilholt på Knivholt; så derfor er det ekstra rart at have fået netop dette band på plakaten til vores jubilæum, fortæller John Nepper fra styregruppen bag koncerten, der i lighed med tidligere år arrangeres på vegne af Dybvad Boldklub, Dybvad Idrætsklub og Dybvad Tennisklub.

Lilholt Band, der er pladeaktuelle med cd’en “Manifest” kommer helt sikkert til at ligge under mange juletræer i år, og der bliver med garanti ikke sparet på krudtet når bandet går på scenen i Dybvad – det samme gælder for de øvrige bands, hvor der vil være noget for enhver smag, lover arrangørerne. Publikum kan med andre ord glæde sig til 12 timers god gedigen underholdning til sommerens højdepunkt i Søparken.

Op til jul og nytår sælges der gavebilletter til koncerten hos Dagli’Brugsen i Dybvad – og publikum opfordres til at kigge forbi koncertens Facebook-side og hjemmesiden www.dybvadopenair.dk for at følge med i offentliggørelsen af de resterende navne til både store scene og teltscenerne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lilholt bliver hovednavn til Dybvad Open Air' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger