Apoteket informerer : Hunde og kattes nytårsangst

Apoteket informerer : Hunde og kattes nytårsangst

15. december 2013 - kl. 0:07 - af

Mange hunde og katte glæder sig ikke til nytårsaften da de lider af nytårsangst.

Vi mennesker forbinder normalt fyrværkeri med fest og glæde. Men helt anderledes kan det være for vores firbenede venner. De voldsomme lyde og lysglimt gør, at nogle hunde og katte bliver meget bange, eller ligefrem skrækslagne når der affyres fyrværkeri. Typiske tegn på angst for fyrværkeri:

– Mjave, hyle eller gø

– Blive urolig, ængstelig eller rastløs

– Blive urenlig

– Gemme sig

– Hunde fører halen mellem benene, ørerne tilbage og kryber afsted

– Katte ryster og sniger sig omkring

– Savle, ryste eller halse – Miste appetitten

Hvad kan vi gøre for at hjælpe hunde og katte
Hunde
En lang tur med hunden i line om formiddagen og først på eftermiddagen i områder uden fyrværkeri. Lad den evt. søge efter spredte godbidder eller lav anden træning, så den bliver træt i både krop og sind. Hold altid hunden i snor i dagene før og efter nytår! Det er vigtigt, at man selv ignorerer fyrværkeriet, og at man ikke trøster eller ynker hunden, ellers vil det blot forværre angsten!

Katte:
Alle katte bør holdes inden døre fra middag nytårsaftensdag. Sørg for at de har et roligt, trygt og vant sted at være, med mulighed for at gemme sig. Rul gardiner/persienner ned for at skærme af for lysglimt, og tænd for musik der kan sløre lydene fra raketterne. Husk at sætte en kattebakke frem, også selvom den normalt kun besørger ude. Lad for så vidt muligt dyrene være indendøre!

Luft kun i snor og under kontrollerede forhold!

Desuden findes der præparater som virker angstdæmpende:

Fodertilskud (spørg på apoteket)
indeholdende spaltede mælkeproteiner, der har en påvist beroligende effekt. Dette tilskud har ingen bivirkninger, og kan anvendes til alle katte og hunde gennem kortere eller længere tid. Findes som kapsler, og gives som normal dosis 1 gang dagligt. I pressede situationer, – som fx nytårsnat kan de gives hver 4-6 time. Det anbefales at starte behandlingen 14 dage før nytårsaften.

Lyd træning
Lydtræning/lydtilvænning anvendes fortrinsvis til hunde.

Beroligende og angstdæmpende medicin
Ganske få hunde har brug for kraftigt beroligende og angstdæmpende medicin.

Hvis dette er tilfældet, skal dyrlægen kontaktes. Den beroligende og angstdæmpende medicin har ikke god effekt på katte. Her anbefaler vi kun kosttilskud.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Apoteket informerer : Hunde og kattes nytårsangst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER