152.940 kr. fra Sparekassen Vendsyssel til lokale formål

152.940 kr. fra Sparekassen Vendsyssel til lokale formål

11. december 2013 - kl. 11:19 - af

Den 9. december havde Sparekassen Vendsyssels Fond Jerslev, kaldt diverse foreninger sammen til uddeling af fondsmidler i Springteam Sæbys fine lokaler i Sæby Fritidscenter.

Fonden blev stiftet da den daværende Jerslev Sparekasse blev fusioneret ind i Sparekassen Vendsyssel i 2006, og Jerslev Sparekasses egenkapital på 77 mio. kr. blev overført til fonden.
Formålet med fonden er, at bruge afkastet af disse penge til gavn for de lokale foreninger og klubber indenfor det område Sparekassen Jerslev opererede i, herunder gamle Sæby kommune.
Der er siden fondens skabelse uddelt 13 mio. kr. til disse foreninger og klubber.

Til denne ansøgningsrunde modtog fonden 25 ansøgninger og 11 ansøgere fik bevilget et beløb. Den samlede uddeling denne dag var på hele 650.059 kr.

Fra gamle Sæby kommune modtog følgende foreninger/klubber penge:

Kr. 30.000 til Springteam Sæby til anskaffelse af deres nye rytmegulv
Kr. 30.690 til Foreningen Mølholt til vedligeholdelse af gavl og tag på Mølholt Forsamlingshus
Kr. 4.000 til Sæbygaard gruppen under det Danske Spejderkorps til en projektor
Kr. 30.000 til Hørby Børnemusikfestival, som er en hel festival, der kommer til at foregå i Hørby den 14. juni 2014
kr. 58.250 til KFUM Spejderne i Hørby til efterisolering af deres loft

Alt i alt kr. 152.940 til gode lokale formål!!

“Vi er som lokalt pengeinstitut enormt glade for at kunne bidrage til det lokale foreningsliv og støtte op om de frivillige kræfter, som hver dag slider for at give børnene, de voksne og pensionisterne nogle gode rammer. Vi ved jo alle, at det er dyrt at drive en forening og pengene er små, og så er det dejligt at kunne “lege julemand” her i den søde juletid”, udtaler afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Sæby Lars Høst,
og tilføjer samtidig, at han er imponeret over de ildsjæle, som er i foreningerne, de fortjener virkelig disse penge!

Næste gang der er uddeling af penge fra Fonden er til marts og yderligere informationer om Sparekassen Vendsyssels Fond, Jerslev kan findes på Sparekassen Vendsyssels hjemmeside www.sparv.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '152.940 kr. fra Sparekassen Vendsyssel til lokale formål' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger