
Juletoner og Englelyd i Volstrup Kirke
24. november 2013 - kl. 6:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Juletid og adventstid er uløseligt bundet sammen med sang og musik. I Volstrup Kirke gentages derfor også den årlige advents- julekoncert 2. søndag i advent kl. 19.
Kunne der drysse lidt sne på dagen, vil det kun gøre stemningsbilledet totalt – men dog kun lidt sne – og ikke som julen 2012, hvor koncerten måtte aflyses, p.g.a. snelukkede veje.
Koncerten er en afveksling mellem korsang og kirkemusik og fællessang.
MAS-koret fra Sæby, står for den sangmæssige velkomst til den forestående højtid, mens Musikkorps Sæbys – lille kirkegruppe – vil finde de kendte og mindre kendte juletoner frem fra det støvede nodearkiv og præsentere afvekslende julemusik, under ledelse af Dorte Linde Jørgensen.
Af korstykker kan bl.a. nævnes ”Jul, Jul, strålende Jul”, ”stjernen over Bethlehem” og musikstykker er bl.a. ”Judas Maccabaeus” og ”En julerejse gennem 7 lande”.
Kor og kirkemusikgruppen vil også opføre specielt indøvede fælles numre bl.a. ”En stjerne skinner i nat” og ”Winter Wonderland”.
Ind i mellem kor og musik vil der også blive sunget fælles julesange.
Det hele bindes sammen af sognepræst Kate Felskov.
Velmødt til et stemningslydbillede af julen 2013.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Juletoner og Englelyd i Volstrup Kirke' til en bekendt