Aftale om bredt samarbejde på plads tirsdag nat

Aftale om bredt samarbejde på plads tirsdag nat

20. november 2013 - kl. 6:41 - af

Efter en lang nats forhandlinger i Arena Nord, lykkedes det klokken 4.55 onsdag morgen Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten at lave et bredt samarbejde for Frederikshavn Kommune for de næste fire år, fortæller Kanal Frederikshavn.

Birgit Hansen fulgtes op ad trappen i Arena Nord med nuværende borgmester Lars Møller, og der var røde roser fra Stig Lundbo til kommunens nye førstedame, der blev topscore ved valget med hele 5.760 personlige stemmer.

– Vi har gjort det, vi lovede. Vi har lavet et bredt samarbejde. Nu skal vi bære udfordringerne sammen de næste fire år. Der bliver ingen kup eller dolke i ryggen. Det vil være fuldstændig til grin, sagde Birgit Hansen i sin tale.

Fungerende borgmester Lars Møller, der bliver 1. viceborgmester, sagde også et par ord.

– Jeg er sikker på, det nok skal lykkes. Vi skal have det til at fungere for hele Frederikshavn Kommune, understregede han.

De to takkede afslutningsvis hinanden for en god og fair valgkamp.

– Vi lovede hinanden aldrig at gå i seng uden at være venner. Det har vi holdt, og det bliver vi ved med, lovede Birgit Hansen.

Dansk Folkeparti og Konservatives Peter E. Nielsen havde også forventet at få indflydelse, men blev istedet sendt ud i kulden.

Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Venstre har fordelt posterne således, oplyser Kanal Frederikshavn:

Borgmester: Birgit Hansen

Viceborgmester: Lars Møller

Teknisk Udvalg: Venstre

Forsyning: Venstre
Socialudvalget: Socialdemokraterne
Plan- og Miljøudvalget: Socialdemokraterne

Arbejdsmarkedsudvalget: Socialdemokraterne
Børne- og Ungdomsudvalget: SF
Kultur- og Fritidsudvalget: Venstre
Sundhedsudvalget (som får tilført flere opgaver): Venstre
Distriktsudvalget: Venstre

Enhedslisten får plads i Økonomiudvalget. SF mistede fire pladser i byrådet, men Christina Lykke, eneste tilbageværende byrådsmedlem – fortsætter som formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Mandatfordelingen:
Socialdemokratiet: 14 mandater
Venstre: 10 mandater
Socialistisk Folkeparti: 1 mandat
Enhedslisten: 1 mandat
Dansk Folkeparti: 4 mandater

Liberal Alliance og Peter Laigaard fik 897 stemmer, men manglede et halvt hundrede stemmer for at komme i byrådet. Der blev heller ikke plads til Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Forenede Demokrater eller Liste H i byrådet fra 1. januar 2014.

En kommentar til “Aftale om bredt samarbejde på plads tirsdag nat” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Aftale om bredt samarbejde på plads tirsdag nat”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aftale om bredt samarbejde på plads tirsdag nat' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger