
Tousgaard åbnede kommunalvalget i Manegen
19. november 2013 - kl. 11:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En morgenfrisk Jørgen Tousgaard bød de fremmødte Sæbynitter velkommen til kommunal- og regionsvalget 2013, som han samtidig erklærede for åbent.
Der var hurtigt fyldt op med ivrige vælgere i Manegen, og det var tydligt at spore tilfredsheden med det, hos de mange lokale kandidater der ligeledes var mødt frem til valghandlingen.
Der kan stemmes 22 steder i kommunen, og helt frem til kl. 20 er der mulighed for at få sat sit kryds. I Manegen kan ca. 7.800 sætte deres kryds og dermed få indflydelse på byrådssammensætningen i Frederikshavn Kommune de næste 4 år.
Senere på aftenen omkring kl. 22 forventes optællingen at have kastet lys over de 31 mandater i det nye byråd, og ved midnatstid vil der med stor sandsynlighed kunne sættes navne på de nye medlemmer, som sætter sig ved det runde bord i byrådssalen efter nytår.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tousgaard åbnede kommunalvalget i Manegen' til en bekendt