Peter E. Nielsen: Pardans i politik og journalistik

Peter E. Nielsen: Pardans i politik og journalistik

18. november 2013 - kl. 19:15 - af

Kanal Frederikshavn har travlt op til valget – især med at konstatere, at ”Peter E. Nielsen tilsyneladende ikke har mange venner i den borgerlige lejr.” Årsagen er – som kanalen formulerer det 18.11 – at ”Peter E. Nielsen lørdag gjorde det helt klart, at Konservative ønsker en anden borgmester end Lars Møller fra Venstre.”

Den udmelding har åbenbart sat janteloven øverst på den politiske dagsorden dagen før demokratiets festdag.
Kanal Frederikshavn har budt både Venstres Anders Broholm, Dansk Folkepartis Carsten Sørensen og Liberal Alliances Peter Laigaard op til dans. De kommenterer i artiklen 18.11 alle tre Konservatives ønske om en konservativ borgmester. Man kan måske sige, at der ville have været en smule etik i journalistikken, hvis undertegnede havde haft mulighed for også at kommentere udtalelserne om min person, men det har Kanal Frederikshavn ikke haft lyst til eller brug for, og den facon tager jeg til efterretning.

Jeg tager også til efterretning, at både Peter Laigaard og Anders Broholm her dagen før valget har valgt en stil, hvor de går efter manden i stedet for bolden. At det er vigtigere for dem end at tale om deres egen politik står temmelig klart, og det siger måske lidt om, hvorfor vi i Konservative synes, vi trænger til at gå nye veje i Frederikshavn Kommune.
De seneste fire års politiske ledelse kalder ikke på en gentagelse, og når Anders Broholm skriver på sin facebookprofil, at ”en stemme på de konservative er en stemme på rød blok og Birgit Hansen som borgmester. Det kan kun være resultatet, når Peter E. Nielsen afviser at pege på Lars Møller” – så tager Anders Broholm fuldstændig fejl, og det ved han ganske udmærket.

Konservative peger IKKE på Lars Møller. Konservative peger på sin egen borgmesterkandidat, og at Anders Broholm bliver desperat over det og turer frem med, at Konservative er en stemme på rød blok, må stå til fri udstilling og for hans egen regning.
Konservative ønsker, at vi skal gå nye veje i Frederikshavn Kommune. Vi trænger til en ny politisk ledelse. Et godt og bredt samarbejde. Og det er det, Konservative går til valg på. Vi mener, at vi kan gå forrest, når kommunen skal ind på et nyt spor. Vi går til valg for et borgerligt styre med en konservativ borgmester. Det betyder, at vi ønsker en anden borgmester end Venstres Lars Møller, men jeg må understrege, at det ikke betyder, at vi peger på en socialdemokratisk borgmester. Vi skal have en stærk konstituering efter valget, og Konservative er det eneste oplagte borgerlige parti til at stå i spidsen for en bred konstellation. Vi vil – uanset den endelige konstellation – søge maksimal konservativ indflydelse, så vi kan sikre, at kommunen får en borgerlig borgmester.
Konservative går til valg på mere politik og mindre polemik i Frederikshavn byråd, og vi lægger vægt på vigtigheden af tryghed og plads til optimisme og udvikling blandt kommunens borgere og ansatte.

Peter E. Nielsen, borgmesterkandidat, Konservative ( C ).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Peter E. Nielsen: Pardans i politik og journalistik ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER