
Jul, kunst, glade mennesker og sne i Kunstskoven
17. november 2013 - kl. 0:30 - af Henrik Christensen
Julen nærmer sig hastigt, også i Kunstskoven, Brønderslevvej 25 i Frederikshavn.
Og derfor afholder Kunstskoven Juleudstilling 23. & 24. november – kun en måned før juleaften.
Juleudstillingen 2013 bliver en speciel intim udstilling med 19 udstillere, der hver fremviser værker, som er af mange forskellige slagse.
Åbningstidsunkter for Kunstskovens juleudstilling er lørdag 23. november og søndag 24. november, begge dage fra kl. 11 – 17.
SOM SÆDVANLIG er der gratis adgang til alle Kunstskovens arrangementer.
Som vanligt er der et rigt udvalg af olie- og acrylmalerier, smykker, keramik, ler skulpturer, billeder, fotografier, raku, ikoner og ikke mindst juledekorationer og håndlavede juleting.
De fleste af kunstnerne bor i Frederikshavn kommune; denne gang har vi endda også besøg af en norsk kunstner, som udstiller collager og malerier, se mere på www.aagot.no.
Af kunstenere fra Sæby kan nævnes Mogens Hellum, oliemalerier og Majbrit Bjerring Gabrielsen med fotografier.
Oplysninger om de fleste øvrige kunstnere findes på www.kunstskoven.dk/juleudstilling.
Sne er der ingen garanti for, men der er garanti for en vidunderlig natur- og kunstoplevelse, når du bevæger dig rundt fra og til Kunstskovens forskellige udstillingssteder.
Der udstilles i Vagthytten, Værksted 1 & Værksted 2, Bunker 1 og i 2 lokaliteter i Café Fylle.
I Café Fylle er det endda muligt – oven på de mange indtryk og juleindkøb – at købe en forfriskning bestående af en kop kaffe/the med hjemmebag eller glögg og æbleskiver.
I Café Fylle er det endda muligt at blive medlem af Kunstskovens Venner.
Vil man opleve hele Kunstskoven, dens seværdigheder og forhistorie er der guidet rundvisning hver dag kl. 14 – 15.
Jens Erik Huulgaard, skovens ejer, viser rundt og fortæller (mere eller mindre sande) historier om skovens historie. Rundvisningens startsted er ved Café Fylle.
Da Kunstskoven på Brønderslevvej 25 er Danmarks meste handicapvenlige skov – alle veje er asfalterede – er det ikke nødvendigt med store, tunge travestøvler.
Snyd ikke dig selv for denne herlige blanding af kunst, natur og glade udstillere.
Velkommen til Kunstskovens Juleudstilling.
Du kan læse mere på www.kunstskoven.dk og facebook.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jul, kunst, glade mennesker og sne i Kunstskoven' til en bekendt