
Juleshow på Bibliotekerne for hele familien
16. november 2013 - kl. 6:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Julen nærmer sig, og Bibliotekerne i Frederikshavn Kommune inviterer til julehygge for hele familien.
Sidst i november kan du møde Asguer Zap show Teater, som spiller forestillingen ”Juleballaden” – et juleshow for hele familien, krydret med gøgl og julens sange.
Julemanden har lovet at komme på besøg, men har lidt juletravlt, så han har sendt nissen Zap i forvejen, og er der noget han kan, er det at få tiden til at gå…. Bare Julemanden og Rudolf nu kan finde vej?
Du kan opleve juleshowet på følgende steder og tidspunkter:
- Skagens Bibliotek – Salen: Fredag den 29. november kl. 10.00
- Frederikshavn Bibliotek: Fredag den 29. november kl. 15.30.
- Manegen – Sæby Kulturhus: Lørdag den 30. november kl. 10.30
Juleteateret er for børn fra 1 – 6 år, og du kan købe eller bestille billetter til forestillingerne fra 14. november på henholdsvis
Skagens Bibliotek (telefon 98 45 92 00)
Frederikshavn Bibliotek (telefon 98 45 91 00)
Sæby Bibliotek (98 45 93 00)
Pris: kr. 10,- pr. stk.
Du kan læse mere om Asquer Zap show teater og ”Juleballaden” her:
http://www.zapshowteater.dk/juleballaden, og hvis du har lyst til at høre mere om forestillingerne på Frederikshavn Kommunes Biblioteker, er du meget velkommen til at kontakte Inge Bodil Wærens på telefon 98 45 91 15 eller e-mail: inwa@frederikshavn.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Juleshow på Bibliotekerne for hele familien' til en bekendt