En adventspakke fuld med julemusik er på vej

En adventspakke fuld med julemusik er på vej

8. november 2013 - kl. 10:44 - af

Musikkorps Sæby er klar med en ny pakke julemusik hver weekend op til jul.

I denne tid, hvor dagene bliver kortere og termometeret langsomt synker længere og længere ned, er Musikkorps Sæby i fuld gang med omklædning til Julemands kostume og udskiftning af de swingende koncertnumre med swingende traditionelle og kendte Julemelodier.

Men inden – Julesæsonen for alvor tager fat – skal musikkorpset bruge en weekend på at øve ekstra op til Nytårskoncerten, som i år finder sted den 18. januar 2014 og som vanligt på Hotel Viking. I år er hovedsolisten den kendte sang virtuos Jesper Lundgaard.  Var det mon en julegaveidé ???

Men herefter går det også løs – med vinterstøvlerne på og julemandshuen godt ned om ørerne. En travl men hyggelig tid med masser af julemusik står for døren.

Musikkorpset er simpelthen forpligtiget af traditionen, til at sørge for den rette julestemning i Frederikshavn og Sæby.

Allerede fredag den 29. november bliver julestemningen blæst i gang i Frederikshavn for Handelsstandsforeningen ”Frederik”.  Med julemænd og masser af flot julebelysning og julestemning i gågaden i Frederikshavn, er der lagt op til en rigtig hyggelig ”Open By Christmas” i byen.  Og vi glæder os til at møde  masser af mennesker med godt humør og smil på læben, som plejer at fornøje sig med de gode tilbud hos de handlende, blandet med Musikkorpset søde julemusik. For de der ikke nåede i byen fredag aften, er muligheden der igen lørdag formiddag, hvor julemandens hjælpere igen er vågnet op til nissedåd og spiller i gågaden fra kl. 10,30.

Samme dag, den 30. november, gør Musikkorpsets kane holdt ved Sæbygård Slot, hvor ”Gammel Jul” på Sæbygård, blæses i den rette stemning og ”rensdyrene” får tid til at få lidt mundgodt.

Lørdag den 7. december og søndag den 8. december er det igen de handlende i ”Frederik” der får en omgang ”stjernedrys” i form af musikalsk julesne.

2. søndag i Advent, er Musikkorps Sæby lille ”kirkemusikgruppe” klar til at spille julen ind i Volstrup Kirke sammen med Sæbykoret MAS.  En altid velbesøgt og traditionsrig julekoncert i kirken, Kor og orkester optræder med hver deres afdeling, men har også indstuderet nogle julenumre i samspil med hinanden.  Messing og korsang klær´ hinanden vældig godt, især i de perfekte rammer som kirken i Volstrup byder os.  Koncerten starter kl. 19.

Den 3. adventspakke uddeles i Frederikshavn lørdag den 14. december og i Sæby søndag den 15. december, hvor der spilles i gaderne fra kl. 10,30 til 13.

Den allersidste adventspakke med musik, pakkes ud i weekenden 21. – 22. december, hvor Sæby kan pakke juletoner ud om lørdagen og ”Frederik” søndag formiddag.

Jo – tubaer, trompeter, basuner og bjældeklang vil lyde i gaderne i det meste af december måned også.  Der bliver julemusikalsk underholdning i hver week-end i Frederikshavn og/eller Sæby med sidste optræden fredag den 23. december i Sæbys hyggelige gader.

Så igen i år er der god mulighed for at få julens kendte toner genopfrisket, inden der skal synges og danses om træet juleaften.

Jo det er sandt og sige en kort men heftig sæson at være julemand og spillemand. Men Ih ……..  hvor er det dejligt ……………… ! og vi glæder os i Musikkorps Sæby.

Kom og mød os i gågaden i Sæby eller Frederikshavn og du velkommen til at standse op og synge med på de kendte julemelodier.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En adventspakke fuld med julemusik er på vej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger