Er Brian Pedersen inhabil i sagen om Kirkestien?

Er Brian Pedersen inhabil i sagen om Kirkestien?

29. oktober 2013 - kl. 9:46 - af

Gadeskiltene, der markerer Kirkestien, beliggende mellem Gasværksvej og Vinkelvej, har været taget ned pga. en kvindelig beboer, som ejer et hus ved stien. Nu vil Teknisk Forvaltning imidlertid have skiltene op igen.

Kvinden mener, at Kirkestien går hen over hendes private ejendom, og da Teknisk Forvaltning ikke kunne finde beviser for, at det var en offentlig sti, måtte skiltene ned.

Denne mening delte beboere, som dagligt benytter stien til og fra Havnen og stranden, imidlertid ikke, og de mener at have vundet hævd på stien. Denne hævd skal dog først dokumenteres, og Brian Pedersen fortæller, at det ikke er noget problem, da flere borgere allerede har henvendt sig og fortalt, at de har benyttet stien i over 40 år.

Udvalgsformand Brian Pedersen (SF) var ikke til stede ved mødet, hvor det blev besluttet at fjerne skiltene, men efter henvendelse fra flere beboere i området, valgte udvalgsformanden at indkalde til et møde med borgerne, og samtidig sætte sagen på dagsordenen igen.

En del medlemmer fra Udvalget erklærede nu, at de var imod nedlæggelse af stien og mente ikke, sagen var blevet ordentlig undersøgt i første omgang.

Efter den seneste udvikling mener ejeren af huset ved Kirkestien nu, at Brian Pedersen og for den sag skyld resten af de byrådsmedlemmer, der har stemt for, at stien skal være offentlig tilgængelig, at de er inhabile i sagen, idet udvalgsformanden har drøftet sagen med enkeltpersoner i området, uden at have taget kontakt til ejeren, for at få hendes argumenter i sagen, og at Brian Pedersen plejer enkeltinteresser frem for at pleje offentlige interesser.

Som folkevalgt politiker har Brian Pedersen naturligvis ret til at møde borgere og drøfte sagen med dem, så længe han overholder reglerne om tavshedsbelagte sager, her kan en enkelt borger ikke give ham mundkurv på.

Hvis Brian Pedersen og flere fra Teknisk Udvalg er inhabile i denne sag, hvem skal så bestemme? Og hvad har vi så et Byråd og en Teknisk Forvaltning til?

Så nu kommer skiltene på Kirkestien op igen.

3 kommentarer til “Er Brian Pedersen inhabil i sagen om Kirkestien?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Er Brian Pedersen inhabil i sagen om Kirkestien?”

  • Peter Jæger Christensen

    Ja det er da noget af en indrømmelse trods alt, at man nu har reduceret Kirkestiens eksistens tilbage til de seneste 40 år, og ikke som tidligere nævnt 110 år. Og som jeg har protesteret kraftigt imod, da jeg jo ved egen fysiske kraft dagligt for 60 år siden har forceret den lukkede port dagligt for at aflevere dagens avis i gården.
    Jeg blev dog påbudt af den daværende ejer fru gasbestyrer Nielsen, at porten skulle stå åben, når det sneede om vinteren.

    Hvad jeg ikke kan forstå er, hvorfor man absolut skal kalde den eneste sti, der trods alt var lukket, i modsætning til alle de andre stier i området med fri gennemgang og endnu mere benyttet, af både kirkegængere og fiskere til og fra havnen på alle tider døgnet rundt. Ja de stier kunne med lige så stor ret bære navnet Kirkestien, men mange af dem er jo blevet lukket af i årenes løb uden større ståhej.

    Og når nu, som sagen står nu, som jeg forstår det, kan benytte passagen igennem, “hvis man ellers kan få sig til det”. Hvorfor så ikke lade det være der? og respektere ejernes ønske.

    Eller er det måske i virkeligheden fordi, at kirkerne har brug for al mulig positiv omtale og en Kirkesti i den forbindelse, kan være et attraktivt tilbud til at lede turisterne ad denne sti? og i bogstaveligste forstand ind over ejendommens terrasse.

    Venlig hilsen
    Peter Jæger Hellum Christensen

  • Hej Peter
    Omkring Kirkestien har der aldrig været noget problem overhovedet, og jeg må sige at Teknisk udvalg har vist en positiv måde at handle på der tilgodeser de borgere som daglig benytter sig af stien og som du selv skriver har benyttet den i mange generationer, hvilket de er sin gode ret til uden at skulle bøje hovedet og tro de overtræder noget som helst, og med Ældrecenteret på Gasværksvej er det jo den nemmeste vej til Kirken – Stranden og Havnemiljøet for deres beboere hvilket gør at gangbesværede stadig kan benytte sig af Kirkestien og ikke ud på en større omvej.
    At tro Kirken har et image problem, er nok at skyde gråspurve med kanoner.. ligesom at turistbusser vil køre op af Gasværksvej og sætte turister af for at gå ned af Kirke stien når de kan blive kørt ned igennem Algade og lande lige på fortrappen ved Kirken,
    At antyde i artiklens overskrift at Brian skulle være inhabil i sagen må siges at være det rene sludder…. Det er vel nærliggende at man som borger eller forening retter henvendelse til de myndigheder – udvalg og folkevalgte der til daglig har med disse ansvarsområder at gøre.
    Med venlig hilsen
    Erik Schack
    Formand
    Sæby Havns Beboerforening
    HUSK: stort Borgermøde med politikere den 11/11 kl 19. i MANEGEN alle er velkommen
    Arrangør: Bevarings – Købstads – Borger og Sæby Havns beboerforening.

  • Peter Jæger Christensen

    Hej Erik
    Jeg synes rigtig godt om din bemærkning om at “skyde gråspurve med kanoner”, meget rammende. Men det er også det eneste, jeg kan vedgå mig, og for øvrigt heller ikke at Brian Pedersen er inhabil, “det aner jeg intet om”, men det påstår du sådan set heller ikke. Så er det på plads.

    Jeg har blandet mig i debatten om Kirkestien, fordi det forarger mig, at man med alle midler, vil gøre det til en offentlig tilgængelig og navngivet sti uden at respektere ejernes ret til sin egen ejendom. Det må da være klart for enhver, der har passeret igennem passagen, at man bevæger sig ind over en privat grund.
    Det kan man ikke bebrejde nogen borgere. De har jo passeret i god tro. Så derfor er der en myndighed, en Teknisk forvaltning, der burde stå til ansvar for den fadæse, som det har været at opsætte navneskilte og gøre stien offentlig for 40 år siden, eller hvor længe det nu er.

    Jeg påstår jo, at i min drengetid, var der lukket af i passagen, men der var en åben passage lidt længere henne i gården, som kunne passeres igennem. Den var åben for gennemgang i modsætning til den nuværende.

    Jeg synes for øvrigt også det er lidt tamt, at blande de ældre og svagt gående ind i debatten, som om der ikke findes andre veje til havnen. Og gad vide om der i det hele taget, var nogen der ville protestere over, at der passerede en kørestol igennem i ny og næ?

    Jeg har, udover hvad jeg tidligere har nævnt blandet mig i debatten, fordi jeg har lidt førstehåndskendskab til forholdene dengang. Det er der også andre der har, og som er rørende uenige med mig, og det forstår jeg ærlig talt ikke, men jeg kan kun forholde mig til det jeg ved ud fra egen oplevelse og håber at ejeren får sin rettighed igennem.
    Det bliver sidste indlæg vedr. Kirkestien fra mig. Jeg håber der er nogen der kan få gavn af det.
    Godt efterår!
    Peter jæger Christensen

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er Brian Pedersen inhabil i sagen om Kirkestien? ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger