
Forsyningen:
Forbrugervalg 2013
28. oktober 2013 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i Frederikshavn Vand A/S og Frederikshavn Spildevand A/S bliver afviklet i perioden den 2. – 8. december 2013 og foregår elektronisk via Forsyningens hjemmeside. Det vil sige, at det er her, du kan afgive din stemme, og det er her, vi løbende vil offentliggøre informationer om valget.
Har du ikke adgang til en computer, kan du få hjælp til at afgive din stemme hos
- Frederikshavn Forsyning A/S, Knivholtvej 15, 9900 Frederikshavn
- Skagen Renseanlæg, Buttervej 74, 9990 Skagen
- Sæby Vandværk, Sæbygårdvej 40, 9300 Sæby
Denne mulighed har du fra mandag den 2. december – torsdag den 5. december i tidsrummet kl. 9.00 – 15.00 samt fredag den 6. december fra kl. 9.00 – 12.00.
Alle med forbrugerstatus kan stemme til forbrugervalget, jf. valgregulativet. Du kan finde valgregulativet på www.forsyningen.dk.
Har du forbrugerstatus, og er du ikke direkte kunde i et af selskaberne og derfor ikke har et kundenummer, har du mulighed for at registrere dig som stemmeberettiget på valgsiden, som du finder på www.forsyningen.dk.
De opstillede kandidater til forbrugervalget er:
- Børge Egebak
- Liselotte Kondrup Heftholm
- Steen Møller Andersen
Læs mere om kandidaterne og følg valget på www.forsyningen.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forsyningen:
Forbrugervalg 2013' til en bekendt