Vind Rasmus Seebach billetter til Fredag Partynight

Vind Rasmus Seebach billetter til Fredag Partynight

25. oktober 2013 - kl. 7:22 - af

Den røde løber er rullet ud og nu er det snart tid til årets sidste Fredag Partynight, som finder sted den 8. november kl. 19.30 til 01.00 i Understed Forsamlingshus.  Alle sejl sættes op og de forventer en uovertruffen aften med DJ James ved roret.

Fredags Partynight er for alle fra 6. klasse til og med 17 år, og er et alkoholfri diskotek. Der er kun 150 billetter til en pris af 50 kr. stk., og de kan købes hos Sæby Nærkøb.

Som noget nyt sættes der fede gevinster på højkant og aftenens højdepunkt er helt klart udtrækning af billetter til Rasmus Seebach koncerten i Frederikshavn i foråret som trækkes på indgangsbilletten. Andre gevinster som er på højkant kan bl.a. nævnes biografbilletter, billetter til svømmehallen, fodboldtrøje, klipning, gavekort på negledekoration og gavekort på pizza med sodavand.

Denne aftens tema er JUL, og der kåres en vinder for den mest fantasifulde repræsentant af temaet jul.

Ved sidste Fredag Partynight blev de unge mennesker bedt om at komme med deres mening om Fredag Partynight. Der var en del unge mennesker, som gav deres besyv med. Citat: ”Det er mega hyggeligt. Musikken er fed og James er for sej”, citat: ” Godt og nyt musik, fedt lys og lyd, mødes med andre, ingen ballade, sjove voksne”. En af de ting som gik igen ved mange af de unge mennesker, var at det kunne være super sjovt, hvis der var flere mennesker. Så derfor en stor opfordring til forældre, men mest af alt jer UNGE MENNESKER, mød op og få en kanon aften sammen med andre unge fra hele kommunen. Du kunne jo også være en af de heldige, som løber med en af de attraktive gevinster.

Der var flere unge mennesker som havde stort ønske om FIFA Turnering. Dette kommer her den 8. november. Det nye FIFA 14 er indkøbt, og der er gevinster til de bedste i turnering.

Der er ophængt reklamer på skolerne i Frederikshavn og på skolerne i gammel Sæby kommune og uddelt flyers til eleverne på skolerne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vind Rasmus Seebach billetter til Fredag Partynight ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger