Ordet er frit:<br> Samarbejde?

Ordet er frit:
Samarbejde?

22. oktober 2013 - kl. 10:23 - af

Nu er det en kendsgerning, at De Frivilliges Hus (bestyrelsen) i Frederikshavn har vendt os ryggen.

Efter indvielsen af De Frivilliges Hus fik vi det indtryk, at der nu var basis for et samarbejde mellem de frivillige i hele kommunen, derfor inviterede Frivillige Samråd i Sæby frivillige fra Skagen og Frederikshavn til et møde i Sæby den 3. oktober. Det var et positivt møde, hvor det blev aftalt at arbejde videre med etablering af et sådant samarbejde.

Efterfølgende har bestyrelsen for De Frivilliges Hus sendt et brev til de frivillige i Skagen og Sæby, hvor de forlanger, at en samarbejdsaftale ikke involverer hverken De Frivilliges Hus eller en kommende leder af Huset.

Vi har meget svært ved at se, hvad der kan samarbejdes om, når ikke Huset og en evt. leder af huset skal indgå i samarbejdet, da det er en betydelig del af frivillighedspolitikken.

Det er skuffende, men ikke overraskende, at vi kan konstatere, at vi ikke er kommet ét skridt videre, da bestyrelsen for De Frivilliges Hus fortsat ikke ønsker at involvere frivillige i hele kommunen.

Indsendt af:

Frivillige i Skagen

Frivilligt Samråd i Sæby

En kommentar til “Ordet er frit:
Samarbejde?” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Ordet er frit:
Samarbejde?”

  • Det frivillige sociale arbejde er en vigtig del af vores kommune. Derfor uddeler kommunen også en stor pulje penge hvert år til at støtte dette arbejde. Disse penge uddeles til foreninger og er som sådan ikke nogle penge kommunen selv laver aktivitet for.
    I forbindelse med de fremtidige uddelingen har sundhedsudvalget indkaldt repræsentanter fra de frivillige i Skagen, Sæby og Frederikshavn til et dialogmøde for at finde ud af hvordan vi bedst støtter og hjælper de frivillige, herunder en koordinatorfunktion. Jeg synes det er vigtigt at vi støtter op om aktiviteter i hele kommunen og derfor skal vi finde decentrale løsninger der tilgodeser de behov og ønsker der er.

    Vi har iværksat arbejdet med at lave en ny politik for det frivillige sociale arbejde i vores kommune, herunder også hvordan de frivillige og kommunen kan arbejde mere og bedre sammen.

    Det er mit håb at vi fremadrettet kan skabe rammerne således det frivillige arbejde kan blomstre til gavn for hele vores kommune.

    Mvh
    Anders Broholm, sundhedsudvalgsformand (V)

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ordet er frit:
Samarbejde? '
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger