Godt samarbejde i splittet byråd…

Godt samarbejde i splittet byråd…

20. oktober 2013 - kl. 0:09 - af

Hvis den almindelige vælger kun skulle forholde sig til det man har kunnet læse i avisernes overskrifter eller kun lytte til radiotransmissionen fra byrådets debatter, kunne han sagtens forledes til at tro, at politikerne bruger det meste af tiden på politiske drillerier og benspænd.

Et lille flertal tryner konstant et stort mindretal – og tonen er hård og uforsonlig.

Heldigvis er det ikke altid sådan. Som et lysende eksempel på det modsatte, vil jeg gerne nævne arbejdsmarkedsudvalget, hvor vi i de snart forløbne fire år har haft et godt og gnidningsfrit samarbejde – hvilket jeg gerne her på falderebet af indeværende byrådsperiode vil kvittere mine udvalgskolleger for. Det er meget få kampafstemninger vi har været igennem, og det er kun enkeltstående tilfælde hvor medlemmer har begæret sager i byrådet via sin standsningsret. Det er godt gået – og tak til udvalgets medlemmer for det!

Det gode samarbejde har også resulteret i gode resultater. På det økonomiske plan er der kommet styr på tingene – og det på trods af den næsten ustyrlige størrelse der vedrører beskæftigelsestilskuddet til de forsikrede ledige. Også hvad angår nedgang i antallet af personer på offentlig forsørgelse, har vi i Frederikshavn klaret os bedre end vore nabokommuner i den forløbne byrådsperiode – og er på dette område næstbedst i forhold til sammenlignelige danske kommuner. Selv om der stadig er plads til forbedringer, er vi på rette vej.

Et andet godt tiltag er naturligvis den meget omtalte ”Frederikshavnerordning”, hvor folk der har manglet relativt få timer, har kunnet genoptjene dagpengeretten ved kortvarige job i kommunalt regi.

Men et er økonomi, og noget andet er de mange mennesker, der har berøring med systemet – enten som ledig, sygemeldt, bistandsmodtager eller flexjobber. Når ens helbred, arbejdssituation og økonomi er truet, og man føler sig som en lille brik i et meget stort og komplekst lovsystem, forvaltet af vore kommunale sagsbehandlere, kan det ikke undgå at give anledning til, at der er folk der føler sig dårligt behandlet. Et er lovbundne regler – noget andet er måden kommunen administrerer disse regler på.

Vi har i udvalget flere gange taget kritik rejst af borgerne alvorligt – og har forsøgt at ændre administrativ praksis, der hvor det er muligt indenfor lovens rammer.

Arbejdsmarkedsområdet er under konstant forandring. Love og regler for administration ændres konstant, og denne proces vil fortsætte i den kommende byrådsperiode – måske endda med fornyet styrke, når det nedsatte ”Carsten Koch” udvalg i nær fremtid barsler med en lang række nye anbefalinger omkring bl.a. Jobcentrenes fremtid.

I SF vil vi på arbejdsmarkedsområdet gerne fortsat være en stærk medspiller på borgernes side. Dette kan sikres ved at stemme på liste F den 19. november!

Søren Visti Jensen
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget og
Byrådskandidat SF

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Godt samarbejde i splittet byråd...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER