Frederikshavn Kommunes handicappolitik tager form

Frederikshavn Kommunes handicappolitik tager form

18. oktober 2013 - kl. 1:14 - af

Processen i forbindelse med udarbejdelse af en ny handicappolitik for Frederikshavn Kommune skrider frem. Politikken vil i den kommende tid blive sendt til høring med henblik på behandling i Byrådet inden nytår.

Peter E. Nielsen (C), Christina Lykke (SF) og Birgit Hansen (A) er udpeget af Socialudvalget til at koordinere og prioritere de mange bidrag til politikken, som kommer fra borgere, pårørende, handicaporganisationer, medarbejdere og politikere.

”Interessen for at bidrage har været stor, og fokusgruppen vil gerne takke alle, der er kommet med input til politikken. Vi er bevidste om, at involvering forpligter, og derfor er de forskellige bidrag i videst muligt omfang taget med i politikken”, siger Peter E. Nielsen.

Udgangspunktet for udarbejdelsen af handicappolitikken har været, at ambitionsniveauet skal være højt. Birgit Hansen siger: ”Vi vil gå efter at være en af Danmarks bedste handicapkommuner. Det kræver et fundament, og det tager tid og koster penge, men det er det, vi vil. Det afspejler handicappolitikken”.

Det har været vigtigt for fokusgruppen, at alle i kommunen kunne bidrage til politikken. Christina Lykke forklarer: ”Fokusgruppen har blandt andet arbejdet ud fra den vision, at handicappolitikken går på tværs af kommunens ansvarsområder og ikke mindst på tværs af borgerens livsforløb. Derfor har det været vigtigt for os at sikre en så bred involvering som muligt”.

Selvom fokusgruppen er sammensat af politikere fra forskellige partier, har der fra start været enighed om visionerne i politikken:

”Vi har været enige om, at overliggeren skal sættes højt, og at Frederikshavn Kommune fortsat skal være en frontkommune på handicapområdet. Det vil den kommende handicappolitik medvirke til at sikre” siger Peter E. Nielsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommunes handicappolitik tager form' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER