
Bjarne Kvist:
Forskelsbehandling!
18. oktober 2013 - kl. 9:47 - af Henrik Christensen
Det er godt og livsvigtigt for vort demokrati, når unge mennesker vælger at involvere sig i udviklingen af vore lokalsamfund og vores kommune, og det glæder mig derfor også meget, selv om det er for et andet parti end mit, at min gode ven Jacob Juhl har besluttet at stille op til kommunalvalget.
Det er kun ganske få måneder siden byrådet behandlede en sag om takster for udeservering, og et spinkelt flertal, anført af Jacobs nye parti Venstre, besluttede at gennemføre en urimelig forskelsbehandling af de erhvervsdrivende i kommunen således at taksterne i Frederikshavn er 0-, i Sæby 300,- og i Skagen 600,- / m2!
Det er et faktum, Jacob, at du som restauratør i Skagen er en af dem der på urimelig vis bliver ramt på pengepungen og at du sammen med en lang række andre restauratører og forretningsdrivende i Skagen overfor mig gav udtryk for stor harme da jeg sammen med den socialdemokratiske byrådsgruppe energisk forsøgte at få ændret beslutningen og det glæder mig da meget at kunne læse på de sociale medier at du nu har taget sagen op igen og lover at Venstre kommer på andre tanker!
Du skal ikke være i tvivl om, at du har min fulde opbakning men jeg må altså undres over, når jeg tænker på hvor mange ressourcer vi har brugt og hvor mange møder der har været afholdt i denne sag, at et nyindmeldt medlem af venstre ene mand formår at banke fornuft ind i borgmesterens parti! For jeg går da ud fra du har clearet dit løfte med Venstres byrådsgruppe som jo igen og igen har talt for det rimelige i denne forskelsbehandling??
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Bjarne Kvist:
Forskelsbehandling!' til en bekendt