
Foredrag: En rejse fra jorden til månen!
15. oktober 2013 - kl. 0:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Demenskoordinatorerne i Frederikshavn Kommune inviterer til et spændende foredrag om demens med Vibeke Drevsen Bach, der taler om Blomstring for mennesker med demens.
Mandag d. 28. oktober kl. 19 inviterer demenskoordinatorerne i Frederikshavn Kommune til en berigende og bevægende aften for alle familier/pårørende, medarbejdere og andre interesserede.
Her vil demens- og omsorgskyndige Vibeke Drevsen Bach, direktør i Energy2work.dk tage os alle kærligt ved hånden og vise veje til Blomstring for mennesker med Alzheimers og andre demenssygdomme.
Foredraget er spækket med illustrerende fortællinger fra Vibekes arbejdsliv på et demenscenter og krydret med en række personlige erfaringer, som svigerdatter til svigermor Jytte, som fik demens.
Bliver DU ofte frustreret, opgivende, ked af det, eller uforstående over den måde din mor, far, ægtefælle eller ven har det og opfører sig på? Er det svært for dig, at finde ud af hvordan I nu kan være sammen og hvad du nu skal snakke om, svare og gøre nu, hvor verden og horisonten er indskrænket og mange færdigheder er gået tabt. I givet fald er du ikke alene om det, og så er aftenen helt sikkert noget for dig. Du får en god smagsprøve på en livgivende omsorgstilgang, der kan skabe Blomstring selv sent i alderdommen og et evt. demensforløb. Glæd jer til en forrygende og bevægende aften med plads til grin og gråd.
Det foregår i Aktivitetscenter Bangsbo, L.P. Houmøllersvej 54, 9900 Frederikshavn.
Det er gratis at deltage og det kræver ikke tilmelding.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Foredrag: En rejse fra jorden til månen!' til en bekendt