
Den danske model med overenskomster og fagforening
9. oktober 2013 - kl. 11:06 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Metal Formand og SF byrådsmedlem Brian Pedersen.
”Nogen borgerlige landspolitiker ynder at fremhæve, Tyskland som et land, Danmark økonomisk burde efterligne. Det syntes jeg nu ikke der er nogen grund til.
Knap 8 mio. tyskere arbejder for mindre end 68 kroner i timen. Godt 4 mio. tyskere får mindre end 52 kroner i timen, og 1,4 mio. tyskere tjener mindre end 37 kroner i timen.
Der findes ca. 1,3 mio. tyske lønmodtagere, der tjener så lidt, at de er nødt til at supplere indtægten med besøg hos de tyske madstuer, som uddeler gratis mad.
Arbejdsløshedsdagpenge kan man kun få i et år i Tyskland, hvorefter ydelsen er socialhjælp (Hartz IV) på 2.700 kroner om måneden.
Når lønforholdene er så ringe i Tyskland og i frit fald, hænger det bl.a. sammen med, at organisationsprocenten i fagforeningerne kun er 21. Og det pinlige er, at danske firmaer netop flytter deres produktion til brancher, hvor der ikke findes fagforeninger eller i bedste fald kun meget svage fagforeninger – f.eks. udnytter nogen svineproducenterne de ekstremt lave slagterilønninger hos de såkaldte kolonnearbejdere, som kommer ind fra de østeuropæiske EU-lande”.
Det var hvad en tysk tillidsmand fortalte om på et møde i Sæby fritidscenter.
Der er fandeme uhyggeligt du. Derfor opbakning til de rigtige overenskomstbærende FAGFORENINGER, hvis du også er tilhænger af lønninger, man kan leve af.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den danske model med overenskomster og fagforening' til en bekendt