
DF har valgt at indsende eget budgetforslag
3. oktober 2013 - kl. 9:42 - af Henrik Christensen
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Dansk Folkepartis to byrådsmedlemmer Hanne Bøgsted og Carsten Sørensen.
Venstre vil med deres salamimetode (1 % af lønsummen – 0,5 % af serviceudgifterne) skære på alle udvalgsområder, uden at pege på hvilke opgaver der ikke skulle laves eller tilpasse serviceniveauet på.
Særligt på social- og børneområderne ville vi ikke være med til den salamimetode.
Derfor sagde vi fra til at deltage i deres budgetforslag
Vi ønskede at borgmesteren og venstre havde peget på hvilke opgaver der ikke skulle laves mere i fremtiden.
Netop det har kommunens ansatte efterlyst. Det ville samtidig være mere fair over for borgerne, at de fik at vide hvor der skulle spares.
Det ville give borgerne et overblik over i hvilken retning kommunen bevæger sig, og hvilke opgaver der vil blive tilpasset eller helt forsvinde i fremtiden.
DF har peget på flere områder som vi ikke skal lave i fremtiden.
DF har desuden anvist besparelser, som vi kan se, både Venstre og Konservative har taget til sig.
Det gælder på Fleksjobområdet, med oprettelse af flere Fleksjob og ungeindsatsten, der betyder at unge ikke skal have kontanthjælp, men hjælpes i gang med en uddannelse.
DF leverer dog gerne forslag til en indsats der kan hjælpe og har ikke noget imod at andre partier tager det til sig i deres budgetter.
Da borgmesteren kom sent i gang med budgetforhandlingerne, kommer partierne med egne forslag.
Det sene tidspunkt betød at der ikke har været mulighed for en ordentlig gennemgang af budget.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'DF har valgt at indsende eget budgetforslag' til en bekendt